Sådan skriver vi i DTU's medier

Principper

• Vi sætter grammatisk komma.
• Engelske titler (stillingsbetegnelser) skrives med lille, når vi skriver på dansk, f.eks. vice president, ikke Vice President.
• Der sættes punktum i tal med over trecifre, altså 100, 1.000, 10.000 osv.
• Tal under 10 skrives med bogstaver (et/en, to, tre, fire ...).
• Når der optræder både en- og flercifrede antal (”der var otte-ti køer på marken”) så bruger vi enten tal eller bogstaver, ikke en blanding.
• Tal et til ni skrives med bogstaver, tal fra 10 og op skrives med tal. Dog skrives tal med tal, når de står i sammenhæng med forkortelser eller symboler, f.eks. '5%', 3 km'.
• Procent: I brødtekst skrives 30 pct. - i grafikker og faktabokse skrives 30% - uden mellemrum mellem tal og %-tegn.
• Navne på virksomheder skrives helt ud, inkl. evt. A/S og ApS f.eks.i faktabokse). I brødteksten skrives virksomhedsnavne normalt uden angivelse af virksomheds- eller selskabsform.
• Kun første bogstav i navne på virksomheder o.l. skrives med stort, uanset hvordan de selv skriver deres navn, f.eks. Lego, Hofor, Nato. Navne, som er akronymer, og hvor man udtaler hver enkelt bogstav skrives med store bogstaver, som f.eks. DTU, DSB, MIT.
• Når der ikke er tale om et institut, så skriver vi ikke DTU foran. F.eks. skriver vi ikke DTU Elbiler, men DTU’s elbiler/Elbiler på DTU eller DTU’s Campus Service/Campus Service, DTU.
• Der bruges dobbelte citationstegn omkring citater.
• Der bruges enkelte citationstegn omkring citater i citater.
• Der bruges enkelte citationstegn omkring navne på bøger, projekter, kurser osv.
• Der bruges enkelte citationstegn ved introduktion af nye begreber.
• Der sættes tegn (punktum, komma osv.) før sidste citationstegn, f.eks.: 'blablabla,' sagde han.
• Hvor der er valgfrihed, skrives der i ét ord i stedet for to, f.eks. 'selvom', 'simpelthen'.
• Der foretrækkes danske stave og -bøjningsformer frem for udenlandske, f.eks. 'skanne', ikke 'scanne' og 'dollar' ikke 'dollars'.
• Antal og beløb: Ved ubestemte angivelser skriver vi f.eks. millioner af mennesker. Et projekt kan således koste millioner af kroner, men når vi kender beløbet, skriver vi 97 mio. kr. eller euro, dollar, rubler. Ikke med store begyndelsesbogstaver (ikke Euro), brug ikke ISO-betegnelser (DKK, USD) eller specialtegn (£ eller $) i danske tekster.
• Datoer: Når noget sker fredag 12. maj, så skriver vi det sådan eller blot 12. maj. Ikke noget ’d.’ eller ’den’ foran datoen.
• Der sættes punktum efter underrubrik.
• I toleddede latinske navne (slægt + art) skrives første ord med stort, andet med lille.
• Kursiv benyttes ikke, heller ikke til navne på bakterier.
• Punktopstillinger: Punkterne skal være sprogligt parallelle. Der skal ikke komma, punktum eller 'og' efter de enkelte punkter, kun punktum efter den sidste. Punkterne starter med stort, hvis de består af hele, selvstændige sætninger, og med småt, hvis de fuldender den indledende sætning.

Stavemåder