Som ansvarlige for polytekniske grundlagskurser på DTU afholder vi eksamener i nogle af universitetets største kurser med op mod 1.200 studerende årligt. Kurserne skal sikre, at alle dimittender har et solidt fælles fundament i blandt andet matematik, fysik, statistik og programmering. Ligesom undervisergruppen fra DTU Fysik og DTU Nanolab ser vi med bekymring på en udvikling, hvor skriftlige stedprøver med pen og papir udfases, for at imødekomme et ønske om, at fremtidens eksamensformer udelukkende baseres på brugen af computer, uden at et reelt og fagligt alternativt er tydeligt formuleret. 

I vores optik er udfordringen ikke digitalisering i sig selv. Problemet opstår, når nye eksamensformer indebærer brug af den studerendes egen computer i situationer, hvor adgang til AI-baseret assistance ikke kan afgrænses eller kontrolleres på en troværdig og retfærdig måde.
Vores argument er derfor ikke, at pen og papir i sig selv altid er den bedste eksamensform, men at eksamen med pen og papir er afgørende for, at DTU kan bevare muligheden for at afholde skriftlige eksamener uden brug af AI og uden den studerendes egen computer, når det er nødvendigt, for at sikre prøvens faglige validitet og troværdighed. 
Så længe der ikke er taget aktivt stilling til, hvordan mistanke om uønsket brug af AI i eksamenslokalet konkret skal forebygges og håndteres, har vi behov for evalueringsformer, der ikke involverer den studerendes egen computer. Vi ønsker derfor at støtte det aktuelle debatindlæg og argumentere for, hvorfor eksamener helt uden computer i visse tilfælde fortsat er den bedste løsning, hvis DTU både vil fastholde høj troværdighed i alle eksamensformer og uddanne dygtige ingeniører. 
 

Læring og faglig forståelse

I en tid, hvor generativ AI er blevet en integreret del af mange studerendes hverdag, er det ikke et nostalgisk tilbageskridt at fastholde visse eksamener uden digitale hjælpemidler. Tværtimod er det nødvendigt, hvis vi fortsat skal kunne vurdere den enkelte studerendes faglige forståelse, analytiske evne og dømmekraft. I mange grundfag er det afgørende at kunne følge den studerendes egen tænkning: mellemregninger, skitser, symbolsk manipulation, forklaringer, strukturering af problemer, vurdering af antagelser og trinvis argumentation. Faglig forståelse viser sig ofte i processen frem mod svaret, ikke kun i det endelige resultat. Her er pen og papir, eller tilsvarende eksamensformer uden generelle digitale hjælpemidler, fortsat en enkel, gennemprøvet og fagligt meningsfuld eksamensform, som sikrer en klar sammenhæng mellem læringsmål og bedømmelse og udprøvning af den studerendes egen tænkning.
I mailen fra AUS om afskaffelse af pen og papir-eksamen beskrives løsningsforslag 1, “Eksamen uden hjælpemidler”, som en model, hvor pen og papir-eksamen i praksis næsten bevares. Men gør den det, hvis den studerende stadig skal medbringe egen computer til ”at downloade eksamensspørgsmål, udarbejde eksamensbesvarelsen og uploade besvarelsen”? Som underviser står det uklart, hvordan brugen af AI i opgaveløsningen i så fald effektivt forhindres (fremtidige løsninger kunne fx være ved stedprøver på universitets udstyr). Indtil det spørgsmål er besvaret, bør muligheden for reelle pen og papir-eksamener bevares. 
 

Tilstedeværelse og studiekompetencer

AI’s indtog på DTU’s uddannelser skal vi naturligvis få det bedste ud af. Digitale læringsteknologier, herunder AI, giver nye muligheder for at understøtte læring og tilpasse den til den enkelte studerende. Men udviklingen bør også få os til at stille et grundlæggende spørgsmål: Hvad vil vi som universitet? Hvad er fortællingen om vores uddannelser, og hvad tilbyder vi de studerende, som fortsat er særligt, værdifuldt og unikt på DTU?
Her spiller de polytekniske grundlagskurser en særlig rolle. Ud over at etablere et fælles fagligt fundament på de  første studieår fungerer de også som en introduktion til det at være studerende. Her lærer de studerende betydningen af tilstedeværelse og aktiv deltagelse i undervisningen - at læring og nye ideer også opstår i samspil med medstuderende, undervisere og hjælpelærere. Samtidig trænes en central kompetence, der vil komme den studerende til gode i arbejdslivet: evnen til at formidle egen tænkning struktureret og trin for trin til andre, fx på tværs af uddannelsesbaggrund. Netop derfor arbejder vi i mange af de polytekniske grundlagskurser både med digitale læringsteknologier, herunder AI, men også med pen og papir, både i undervisningen og til eksamen. 
 

Hvorfor eksamener uden computer stadig giver mening

De polytekniske grundlagskurser er store, og eksamensformerne skal derfor være fagligt valide, praktisk gennemførlige og retfærdige. Valget af eksamensform bør fortsat bero på læringsmål og faglige behov ikke på et generelt princip om digitalisering. Vores erfaringer fra flere polytekniske grundlagskurser, herunder kursusevalueringer, eksamensafvikling og dialog med undervisere og studerende, peger på, at eksamener uden computer i visse tilfælde kan bidrage til: 

• Forbedring af eksamensresultater, fordi der er bedre sammenhæng mellem undervisningsform, læringsmål og eksamen.
• Mindre teknisk bias, fordi studerende fra mindre matematik- og programmeringstunge uddannelsesretninger ved eksamen ikke samtidig skal håndtere en digital arbejdsform, som i sig selv kan være en belastning, når man er ny på DTU.
• Stor studenteropbakning (de studerende på Matematik 1b, stemte for pen og papir som eksamensform).
• Mindre stress og større robusthed, fordi der opstår færre tekniske problemer hos de studerende under og efter eksamen og mindre administrativ efterbehandling.

I udmeldingen fra AUS fastholdes det, at der fortsat vil være eksamensformer uden adgang til AI. Men løsningsforslagene “Eksamen uden hjælpemidler” og “Eksamen med brug af skriftlige hjælpemidler” bygger samtidig på en model, hvor den studerendes egen computer indgår som en del af eksamen. Dermed fremstår forslagene først og fremmest som et forsøg på at fastholde et generelt princip om digitalisering (computer i eksamenslokalet). Vi ser en risiko for, at et generelt forbud mod ”rene” pen og papir-eksamener vil flytte beslutningen om digitalisering af alle eksamensformer væk fra det faglige niveau og over i en administrativ standardisering. Det vil være uheldigt. Vi bør selvfølgelig udvikle eksamensformerne i takt med ny teknologi, nye læringsformer og nye krav til de studerendes kompetencer. Men netop fordi udviklingen går hurtigt, bør der være plads til forsøg, differentiering og lokale faglige vurderinger af eksamensformen, ikke mindst i de store grundkurser, hvor konsekvenserne af uhensigtsmæssige eksamensformer vil ramme meget bredt. 
 

Troværdighed og ansvar

Vi argumenterer ikke for, at alle eksamener skal være håndskrevne. Som nævnt ovenfor, så skal DTU naturligvis udvikle eksamensformerne i takt med ny teknologi og ændrede kompetencekrav. Men universitetet har ikke kun en læringsopgave. Vi har også en certificeringsopgave: at dokumentere læring på en måde, som omverdenen kan have tillid til. Hvis vi helt opgiver skriftlige eksamener, hvor den studerende selvstændigt demonstrerer sin viden uden digitale hjælpemidler, risikerer vi at svække tilliden til, hvad en bestået eksamen faktisk dokumenterer. Derfor bør DTU som minimum sikre en reel mulighed for dispensation i de kurser, hvor eksamener helt uden brug af digitale hjælpemidler er nødvendige for fagligt forsvarligt at teste centrale læringsmål. Samtidig understøtter denne type eksamen en vigtig dannelsesdimension: evnen til at tænke, analysere og formidle uden teknologisk afhængighed. Det er ikke en forældet kompetence, men en robust beredskabs-kompetence i et stadig mere teknologidrevet samfund. 
 

Konklusion

Vi opfordrer til, at DTU bevarer den faglige frihed til at vælge eksamensform, herunder bevare muligheden for eksamener helt uden computer og samtidig igangsætte en fagligt forankret afklaring af, hvordan AI-risici håndteres i digitale stedprøver. Pen og papir er ikke en forældet metode, men pt en nødvendig forudsætning for i nogle tilfælde at sikre læring, kvalitet, retfærdighed og troværdighed i uddannelsen af Europas mest kompetente ingeniører.

Kursusansvarlige for PG-kurserne: Vedrana Andersen Dahl (Programmering), Ulrik Engelund Petersen (Matematik 1a og 1b), Peter Beelen (Matematik 1a), Jakob Lemvig (Matematik 1b), Carsten Knudsen (Fysik) og Pernille Yde Nielsen (Statistik).