17 August 2026 11:22

Announcements for lecturers

Invitation til fællesmøde om eksamensformer

Inden sommerferien havde jeg et indlæg i Akademisk Råds debatforum om eksamensformer, herunder om pen-og-papir. Jeg inviterer i forlængelse heraf til dialogmøde fredag den 28. august 2026 kl. 9-10 i bygning 208, auditorium 53.

Mødet er åbent for alle på DTU og del gerne invitationen til alle interesserede.

Som baggrund for dialogen vil jeg indledningsvist skitsere begrundelserne for den holdning, jeg gav udtryk for i mit debatindlæg. Min holdning er uforandret, og pen-og-papir-eksamen må aldrig blive et værn mod AI. Med det sagt ser jeg frem til en konstruktiv dialog med jer om, hvordan vi i fællesskab udvikler eksamensformer, så vi på en valid måde kan udprøve de studerendes viden, færdigheder og kundskaber – med AI som grundpræmis for undervisning og læring.

Jeg håber, at vi på mødet også kan skitsere en model for, hvordan vi sammen arbejder videre med eksamensformerne.

Jeg glæder mig til mødet.

Fællesmødet bliver streamet på https://dtudk.zoom.us/j/62437649797?pwd=TOfufXkgGEbJH4up6BondX1q7Za8OC.1

Venlig hilsen

Lars D. Christoffersen
Dekan for uddannelser og studiemiljø

Contact