Omsorgsdage
Retningslinje
Som biologiske forældre, medforældre, adoptivforældre og indehavere af forældremyndigheden har du mulighed for at holde to omsorgsdage med løn om året pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder syv år. Barnet skal have ’ophold’ hos dig, hvilket betyder, at barnet bor hos dig eller har regelmæssigt samkvem med dig. Omsorgsdagene kan ikke holdes før fødslen og bortfalder ved kalenderårets udløb.Følgende omsorgsdage kan du dog overføre til det følgende kalenderår:
• omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget.
• omsorgsdage, som du er forhindret i at bruge, fordi du holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår.
Ikke-afholdte omsorgsdage, som kan overføres, bliver overført automatisk ved udgangen af året.
Hvem er omfattet
Ovenstående regler gælder for medarbejdere, der er blevet ansat i staten den 1. oktober 2005 eller senere. Reglerne gælder, uanset om barnet er født/modtaget før eller efter 1. oktober 2005 og før eller efter, medarbejderen blev ansat i staten.Registrering og tildeling af omsorgsdage
Tildeling og registreringen af omsorgsdage varierer i DTU Fusion ud fra følgende situationer:Hvis du har holdt barselsorlov under din DTU-ansættelse, skal du registrere dit barn i DTU Fusion. Se vejledning M12 - registrer barn i forbindelse med barsels- eller fædreorlov.
Hvis du ansættes på DTU og kommer direkte fra anden statslig ansættelse og barnet på ansættelsestidspunktet er under syv år, skal du registrere barnet i DTU Fusion samt uploade dokumentation (fx. kopi af fødselsattest – du bedes overstrege de sidste cifre i CPR-nr.) samt dokumentation fra din tidligere arbejdsgiver for de resterende omsorgsdage i det kalenderår, hvor du ansættes. Se vejledning M3 – Anmod om omsorgsdage.
Hvis du er nyuddannet eller kommer fra en kommunal, regional eller privat ansættelse og barnet på ansættelsestidspunktet er under syv år, skal du registrere barnet i DTU Fusion samt uploade dokumentation (fx. kopi af fødselsattest – du bedes overstrege de sidste cifre i CPR-nr.). Se vejledning M3 – Anmod om omsorgsdage.
Tidligere aftaler
Er du ansat i staten inden den 1. oktober 2005 og har ubrugte omsorgsdage fra før 1. oktober 2005, kan du afvikle dagene efter aftale. De bortfalder ikke ved årsskifte.Hvis du ansættes på DTU og kommer direkte fra anden statslig ansættelse, skal du registrere barnet i DTU Fusion samt uploade dokumentation (fx. kopi af fødselsattest – du bedes overstrege de sidste cifre i CPR-nr.) samt dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver for de resterende omsorgsdage. Se vejledning M3 – Anmod om omsorgsdage.
REFERENCER
Se Medarbejder- og kompetencestyrelsens Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage.Se den daværende Moderniseringsstyrelses (nu Økonomistyrelsen) Barselsvejledning, der indeholder en uddybende beskrivelse med eksempler.
IKRAFTTRÆDEN
Retningslinjen om omsorgsdage er godkendt af direktionen og drøftet i HSU i december 2021. Den træder i kraft ved offentliggørelse på DTU Inside. Retningslinjen er opdateret i marts 2026 i henhold til Cirkulære om aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage af 1. juli 2024.
Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal
Generelle spørgsmål til HR Ring til os mandag til fredag kl. 9.00-12.00 Telefon: 45255050