Forlængelse og tidsbegrænsede ansættelser
Forlængelser og tidsbegrænsede ansættelser
Hvis du ansætter en TAP-medarbejder i en tidsbegrænset stilling, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er meget begrænsede muligheder for at forlænge ansættelsen.
Når vi vurderer om en ansættelse kan forlænges, sker det på baggrund af to forskellige regelgrundlag som begge skal være opfyldt:
- Opslagsbekendtgørelsen
- Lov om tidsbegrænset ansættelse
Ifølge opslagsbekendtgørelsen skal alle stillinger – som hovedregel – slås op.
Der er dog den undtagelse, at du – på TAP-området – kan ansætte uden opslag ved ferieafløsning, vikariater eller anden kortvarig beskæftigelse, der ikke overstiger et år.
Denne undtagelse omfatter ikke efterfølgende forlængelser.
Ifølge Lov om tidsbegrænset ansættelse er det ikke muligt at forlænge en TAP-ansat medmindre der foreligger en objektiv begrundelse.
Det gælder fx forlængelse:
- Der skyldes uforudselige forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud
- Der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord
- Der er nødvendig til løsning, herunder udbedring, af en oprindelig bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter
Vær opmærksom på at objektive begrundelser ikke kan bero på økonomi.
Det vil sige, at hvis der ikke har været et opslag i forbindelse med den oprindelige tidsbegrænsede ansættelse, skal stillingen slås op og der skal være en objektiv begrundelse, for at man kan forlænge medarbejderen.
Hvis du i forbindelse med en forlængelse ændrer stillingen til en fast stilling, skal stillingen stadig slås op, men en objektiv begrundelse er ikke nødvendig.
Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal
Generelle spørgsmål til HR Ring til os mandag til fredag kl. 9.00-12.00 Telefon: 45255050