Kontrol og krav til en leverandørfaktura

Før en leverandørfaktura kan betales, skal den opfylde en række formelle krav. Her får du overblikket.

Danske leverandørfakturaer

Alle fakturaer fra leverandører med dansk CVR-nummer skal fremsendes elektronisk til DTU på EAN-nummer.

Fakturaer fra Grønland er undtaget og skal behandles som udenlandske leverandørfakturaer.

Krav til fakturaen

Inden en leverandørfaktura kan godkendes og betales, skal det kontrolleres, at følgende oplysninger fremgår tydeligt:

  • Danmarks Tekniske Universitet

  • DTU’s CVR-nummer: 30060946

  • Institut, center eller afdeling

  • Bygningsnummer

  • EAN-nummer

  • Rekvirent (hvem der har bestilt varen/ydelsen)

  • DTU-ordrenummer PO (hvis relevant)

  • Leverandørens navn og CVR-nummer

  • Leverandørens betalingsbetingelser

Manglende oplysninger kan betyde, at fakturaen ikke kan behandles og dermed forsinker betalingen.

Fakturaer modtaget pr. mail eller post

DTU modtager ikke papirfakturaer fra danske leverandører.
Fakturaer, der modtages pr. mail eller post, skal derfor returneres til leverandøren, da fakturaer altid skal fremsendes elektronisk på EAN-nummer.

Ifølge lovgivningen er offentlige institutioner berettiget til at tilbageholde betaling af leverandørfakturaer, der ikke modtages i OIOUBL-format. Ved modtagelse af en papirfaktura skal leverandøren derfor gøres opmærksom på, at fakturaen skal fremsendes i OIOUBL-format.

Kontakt

Karina Sonne Alfastsen Teamleder Afdelingen for Økonomi og Regnskab

OIOUBL er den danske standard for elektroniske fakturaer til offentlige myndigheder.
Fakturaer i OIOUBL-format kan behandles automatisk i økonomisystemer og er derfor et lovkrav.

Læs mere om elektronisk fakturering på virk.dk eller oes.dk

Opdateret 22 december 2025