19 januar 2026 11:34

Meddelelser til ansatte på DTU

I tvivl om hvordan du bruger AI ansvarligt på DTU? Der er hjælp at hente

Kunstig intelligens ændrer fundamentalt måden, vi forsker, lærer og skaber løsninger på. Den hastige udvikling og udbredelse stiller DTU over for nye muligheder og udfordringer.

Derfor har DTU’s direktion etableret et projekt, som er i fuld gang med at udvikle en fælles ramme, der identificerer retningslinjer, anbefalinger og strategier for AI Governance.

Som studerende eller ansat på DTU, kan du opleve, at du har behov for løbende at finde svar på spørgsmål om retningslinjer og principper for ansvarlig brug af AI i hverdagen. Og nu er der god hjælp at hente.

Send os dit spørgsmål - stort som småt

Send dit spørgsmål til ai-questions@dtu.dk. Alle spørgsmål er velkomne.

Når du stiller et spørgsmål i ai-questions@dtu.dk sørger projektgruppen for, at det rettes til den rigtige enhed, men vi bruger også de indkomne spørgsmål til at indsamle viden om organisationens behov til brug i udviklingen af rammer og regler for brug af AI på DTU.

Bemærk, at der kan være spørgsmål, vi ikke kan svare på endnu, fordi arbejder på at udvikle en fælles ramme for DTU’s brug af AI teknologi og værktøjer, der understøtter universitetets værdier, juridiske forpligtelser og samfundsansvar.

Fælles rammer for brug af AI på DTU

På DTU arbejder vi med AI-baseret teknologi og værktøjer for at styrke universitetets forskning, uddannelse, innovation, rådgivning og universitetsdrift.

For at sikre at DTU’s brug af AI teknologi og værktøjer understøtter universitetets værdier, juridiske forpligtelser og samfundsansvar, bliver der nu udviklet en fælles ramme for AI-governance.


/AI-governance gruppen