Procedure for møder i dispensationsudvalgene
Formålet med denne procedure er at sikre planlægning og afholdelse af møderne i henhold til gældende retningslinjer.
Proceduren består af følgende trin:
- Mødefrekvens
- Fastlæggelse af møder
- Forberedelse af sager
- Afgørelser
Mødefrekvens
Der afholdes 13 møder om året i henholdsvis CMDU og DMDU. I de 13 møder er indeholdt et eller to 'buffermøder', som afholdes i forbindelse med de halvårlige regeltjek af de studerende. Her tjekkes for bl.a. opbrugte eksamensforsøg, førsteårsprøven, studieaktivitetskrav og maksimal studietid.
Fastlæggelse af møder
Møderne fastlægges for et halvt år ad gangen. Datoerne offentliggøres herefter på student.dtu.dk.Forberedelse af sager
Udvalgene tilgår sagerne via Dispensationssystemet. Inden mødet har udvalgsmedlemmerne mulighed for i systemet at komme med deres vurdering af sagerne via en kommentarboks. Udvalgsmedlemmerne kan se hinandens kommentarer. Kommentarerne betragtes som intern støtte til brug for udvalgssekretariatets efterfølgende udarbejdelse af en afgørelse.
Afgørelser
Efter møderne udarbejder udvalgenes sekretariat afgørelse i sagerne ud fra drøftelsen på mødet samt ud fra de bemærkninger, som udvalgsmedlemmerne og udvalgssekretæren har skrevet i kommentarboksen. Afgørelser fremsendes til de studerende via Dispensationssystemet. Se i øvrigt procedurebeskrivelse for dispensationssagsbehandling.