Velkommen i Mødecenter 313

Mødecenter 313 består af 3 mødelokaler samt en foyer. Se inventaropstillinger over mødelokalerne i boksen til højre.

Mødelokalerne er indrettet med moderne AV- og IT-udstyr og lyd samt mulighed for tilkobling af egen PC. Du kan låne en 'mødeugle' i reception 101 ved hybridmøder. 

Der er ikke mulighed for print fra mødelokaler i bygningen. 

Book lokalet

Du booker lokaler via Outlook. I 'Room Finder' vælger du listen 'DTU Open Meeting Rooms' og herefter kan du se ledige lokaler.

Lad os hjælpe hinanden: Book et mødelokale til det antal personer I er.

Når du kommer og går

Alle medarbejdere har adgang til mødelokalerne via eget adgangskort. Får du eksternt besøg kan vi lave gæstekort til afhentning i reception 101A. 

Mad og drikke

I 358 ligger der en café, der tilbyder baristakaffe og lidt til at dulme sulten med. Den nærmeste kantine finder du i 342 - Wicked Rabbit. Du er velkommen til at bestille mødeforplejning på DTU Kantinebestilling

Efterlad venligst lokalet så det er klar til dine kollegaer

Du finder en inventaropstilling i alle lokaler, så borde og stole nemt kan sættes på plads. Kantinen har brug for din hjælp, da de ikke har adgang til låste lokaler. Sørg for, at alt bliver stillet ud på serveringsvognen foran lokalet. Husk, at fjerne al affald så rengøringen også nemt kan komme til. Du risikerer at modtage en regning for mangelfuld oprydning. 

Husk at slukke lyset, når du går. 

Opdateret 19 januar 2026