Anlægskategorier og afskrivningspraksis

Oversigt over de levetider, DTU som udgangspunkt anvender for afskrivning af anlægsaktiver. Levetiden bestemmer, hvor hurtigt udgiften fordeles i regnskabet.

Alle anlægsaktiver med en anskaffelsessum over 100.000 kr. afskrives lineært – dvs. med lige store månedlige beløb over hele levetiden. På den måde fordeles udgiften til anlægsinvesteringen over flere år.

Afskrivningen starter fra den 1. i måneden efter enten fysisk modtagelse eller ibrugtagning. Levetiden svarer til det antal år, anlægget forventes at have økonomisk værdi for DTU.

De månedlige afskrivninger bogføres på Fællespuljens sektionsnummer (8900), da afskrivninger ikke indgår i enhedernes måltal. Da hver anlægsaktiv er registreret med tilhørende enhed i stamdata, er det muligt at rapportere afskrivninger fordelt per enhed.

Skemaet nedenfor viser de standardlevetider, DTU som udgangspunkt anvender ved afskrivning. I særlige tilfælde kan en anden levetid vælges inden for det mulige interval, hvis det fagligt kan begrundes og aftales med Team Anlæg.

 

Anlægsklasser, Dansk

Standard afskrivningsperiode
på DTU

Mulig afskrivningsperiode

Arealer Ingen afskrivning Ingen afskrivning
Bygninger 50 år 50 år
Grunde Ingen afskrivning Ingen afskrivning
Installationer, inde 20 år 10-20 år
Installationer, udendørs 20 år 10-20 år
Installationer i lejede bygninger 10 år eller kontraktens levetid 10 år eller kontraktens levetid
Installationer på lejet grund 10 år eller kontraktens levetid 10 år eller kontraktens levetid
Forsyningssystemer 20 år 10-20 år
Skibe 30 år 30-40 år
Køretøjer 5 år 5-8 år
Maskiner/forsøgsudstyr 10 år 5-10 år
Inventar 5 år 3-5 år
IT Hardware 3 år 3-5 år
IT software 3 år 3-5 år
IT software egen udvikling 5 år 5-8 år
Licenser 3 år 3-5 år

 

 

Kontakt

Team Anlæg Afdelingen for Økonomi og Regnskab

Opdateret 17 december 2025