Start af virksomhed

Virksomheder som udspringer fra DTU kan være baseret på IPR (patenter og software) ejet af DTU (spin-outs) eller det kan være virksomheder, som ikke er baseret på DTU-ejet IPR (start-ups). DTU Skylab støtter potentielle spin-outs og start-ups med vejledning i bl.a. forretningsudvikling, funding og mentorforløb, så de bliver klar til at etablere sig og bringe viden og teknologi ud i samfundet.

Når du er klar til at etablere din spin-out virksomhed og ønsker at opnå rettighederne til den DTU-IPR, som din virksomhed skal arbejde med (enten patent eller software), tager du eller din innovationspartner kontakt til DTU Tech Transfer. Din spin-out virksomhed forhandler med DTU Tech Transfer, som sørger for at få udarbejdet en aftale om rettighederne til DTU-opfindelsen eller DTU-software.

Forhold at være opmærksom på ved start af virksomhed

 

Bibeskæftigelse og habilitet

DTU's medarbejdere kan være involveret på forskellig vis i at hjælpe disse virksomheder godt fra start, og det hænder, at en medarbejder bliver tilbudt muligheden for at engagere sig privat i en start-up eller spin-out virksomhed, f.eks. ved at træde ind som medejer. Hvis du fortsætter din ansættelse på DTU, er det vigtigt, at du sikrer dig, at du får udarbejdet en bibeskæftigelsesaftale med dit institut. På Jura's Insidesider kan du læse mere om bibeskæftigelse.

Det er samtidig vigtigt, at den enkelte medarbejder ikke kommer i en unødvendig konflikt mellem DTU’s interesser og egne interesser eller i en situation, hvor der kan være tvivl om medarbejderens habilitet.

På den baggrund har direktionen vedtaget følgende retningslinjer (senest er opdateret d. 20. januar 2020):

Spin-outs og start-ups på DTU - Retningslinjer for DTU’s ansattes private involvering        

Retningslinjerne heri gælder i tillæg til de allerede vedtagne "Retningslinjer for medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed”, hvor du kan læse mere om de forskellige muligheder for at bibeholde ansættelsen eller en grad af denne, samtidig med, at du går med ud i et spin-out.

Virksomhed på DTU's arealer og faciliteter

Din virksomhed har mulighed for, i en begrænset periode, at etablere sig på universitetets arealer – dog skal dette ske på de rette vilkår. Det kan være en fordel for en nystartet virksomhed, som befinder sig på et tidligt stadie, at være i nærheden af et forskningsmiljø. Senere vil det være oplagt, at virksomheden flytter fra universitetets arealer til én af forskerparkerne, hvor der er mulighed for faglig sparring og forretningsmæssig udvikling.

Bench fee aftaler og kontrakter mellem DTU og private virksomheder om brug af DTU's faciliteter skal godkendes af DTU Jura & Tech Transfer. Aftaler om leje af lokaler på DTU skal aftales via DTU Science Park.

Kontakt

Tomas Brink Wikborg Teamleder Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation Mobil: 42741079

Opdateret 16 januar 2026