Dual-use

Forskning på DTU er underlagt bestemmelserne om dual-use og der er derfor udarbejdet en vejledning til, hvordan forskerne skal håndtere forskning og udvikling af produkter og teknologier med mulig dobbelt anvendelse.

Dual-use er en samlebetegnelse for emner/teknologier, der kan benyttes til både civile og militære formål herunder også emner/teknologier, der kan bidrage til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Forskning i og udvikling af dual-use emner/teknologier sker til gavn for samfundet, men i de forkerte hænder kan de potentielt anvendes i samfundsskadende sammenhænge. Dual-use emner/teknologier er underlagt eksportkontrol i EU (Rådets forordning nr. 821/2021), hvilket vil sige, at man skal have en udførelsestilladelse fra Erhvervsstyrelsen, hvis de skal eksporteres. Hvis man arbejder med emner/teknologier som fremgår af EU’s kontrolliste (bilag 1 til forordningen), er det altid nødvendigt, at søge om en eksporttilladelse. Kontrollisten ajourføres regelmæssigt.

Emner på EU’s kontrolliste er per definition ”dual-use”:

EU's Kontrolliste

• 0: Nukleare materialer og faciliteter samt nukleart udstyr
• 1: Særlige materialer og tilhørende udstyr
• 2: Materialebehandling
• 3: Elektronik
• 4: Computere
• 5: Telekommunikation og informationssikkerhed
• 6: Sensorer og lasere
• 7: Styring af fly og skibe
• 8: Skibsteknologi
• 9: Rumfart og fremdrift

Læs mere om EU's kontrolliste og eksportkontrol hos Erhvervsstyrelsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på følgende:

• Begrebet ”teknologi” i denne sammenhæng betyder viden – også forstået som dokumenter, know-how og assistance. Vær opmærksom på, om jeres videnskabelige artikler eller samarbejder er underlagt dual use bestemmelserne (se flowskema i faktaboksen).
• Teknologi/viden er ikke omfattet, hvis det allerede er i det offentlige rum.
• Eksport betyder ”krydsning af landegrænser” – primært grænser ud af EU. Information lagt på nettet eller udgivet i videnskabelige artikler anses i denne sammenhæng for at kunne krydse grænser. Dette betyder også, at teknologi/viden gerne må udveksles i Danmark (men kend modtageren) – men at samme udveksling er en overtrædelse af eksportkontrollen, hvis den f.eks. foregår til Syrien (se listen over lande, der er berørt af sanktioner). Vidensudveksling i Danmark kan dog også være omfattet af anden national lovgivning end eksportkontrol. I tvivlstilfælde bør institutdirektøren kontaktes.  
• Der er en ”catch-all” klausul i eksportkontrollen, som betyder, at selvom viden/udstyret/stoffet ikke specifikt fremgår af kontrollisten, så kan det godt være omfattet af bestemmelserne, hvis det ligner eller har samme funktionelle karakteristika, som et emne på listen. Man skal især være opmærksom på ”catch-all” klausulen, hvis man arbejder indenfor:

• Elektronisk udstyr
• Ny avanceret teknologi
• Kemikalier
• Kemiske anlæg - herunder proces- og produktionsudstyr
• Laboratorieudstyr og analyseudstyr
• Fryse- og spraytørringsanlæg
• Vacciner, toksiner, mikroorganismer og biologiske agenser, herunder vækstmedier (peptone) og syntetisk biologi og kloningsforsøg (se desuden bilag 1 i EU’s forordning nr. 428/2009 samt checkliste for teknologikontrol fra Center for Biosikring og Bioberedskab i faktaboksen)
• Udstyr til spredning af eller beskyttelse mod disse biologiske agenser
• Værktøjsmaskiner
• Software og teknologi til fremstilling, udvikling eller anvendelse af ovenfor nævnte produkter

Hvad er din opgave som forsker?

Der er en forventning fra det omkringliggende samfund om, at forskere forholder sig til og håndterer viden, som kan misbruges. For den enkelte forsker er det derfor vigtigt at forholde sig til sin forskning, herunder:

• Undersøge om produktet eller teknologien (herunder også publikationer og samarbejder) er omfattet af kontrol/”catch-all” listen eller har et misbrugspotentiale, som skal håndteres (se flowskema i faktaboksen).
• Overveje om forskningen/forsøget genererer viden som kan misbruges.
• Vurdere det potentielle misbrugspotentiale ift. nyttepotentialet.
• Undersøge om der skal indhentes tilladelse, hvis der er dual-use potentiale.
• Håndtere evt. misbrugspotentiale.

Risikovurdering

Rigtig meget viden har et misbrugspotentiale og der er ingen klar grænse eller værdi som skelner brug fra misbrug. Derfor anbefales det, at institutterne anvender et acceptniveau, hvor de kan stå på mål for omverden i forhold til deres forskningsaktiviteter og hvor de kan argumentere for deres risikovurdering/risikohåndtering i de enkelte projekter.

Det er i sidste ende institutdirektøren, der skal godkende acceptniveauet. I tvivlstilfælde kan institutdirektøren afklare acceptniveauet med DTU’s prorektor.

Hvem har ansvaret for at lave vurderingen?

Internationalt debatteres det, hvorvidt det er lovgivere/myndigheder eller forskerne selv, som skal foretage risikovurderingerne. I Danmark – som i mange andre lande – peger myndighederne på forskerne selv. Argumenterne for at lægge ansvaret hos forskerne er dels, at den som genererer viden er inde i området og dermed antages at være bedst kvalificeret til at lave vurderingen og dels, at vi arbejder ud fra en grundregel om, at den som genererer viden også tildeler relevant klassificering (statsministeriets sikkerhedscirkulære).

Ansvaret for processen ved den praktiske gennemførelse, vurdering og håndtering af forskning i relation til dual-use ligger hos institutdirektøren. Institutdirektøren kan uddelegere den faktiske vurdering inden for sin egen organisation.

Vurderingen skal tage afsæt i de kompetencer som er hos den/dem, der vurderer. Det forventes således ikke, at forskeren f.eks. sætter sig ind fagområder uden for eget emne såsom våbenfremstillingsprocesser.