Alliancestipendier - FAQ
Skal der være co-finansiering (dvs. et tilsvarende stipendie og ph.d.-studerende) fra partneruniversitet?
Ansøgere, der har synliggjort, at der er gensidighed, dvs. at partneruniversitet har tildelt et tilsvarende stipendie, vil blive foretrukket over ansøgere, hvor der ikke starter en ph.d.-studerende hos partneruniversitet.
Hvor teknisk og detaljeret skal ansøgningen være?
Hold ansøgningen kort og simpel. Den skal skrives på et niveau, så den kan forstås af enhver faglig ansat på DTU.
Kan jeg få tildelt et fuldt stipendie fremfor 2/3?
Du vil kun få tildelt 2/3 stipendie, og instituttet skal stille en medfinansiering til projektet eller medfinansieringen skal findes eksternt.
Gode råd/hvad skal jeg fokusere på i ansøgningen?
- Du kan gøre det tydeligt, hvordan de to ph.d.-studerende (en hos henholdsvis DTU og en hos partneren) skal interagere på projekterne, og at der er planlagt ophold hos partneren. Opstil evt. en simpel projektmodel.
- Du kan redegøre for gensidighed. Der kræves ikke et decideret udsagn eller Letter of Intent fra partneren, så gør det gerne tydeligt i ansøgning, hvad der er lovet/aftalt/forventet med partneren.
- Du kan redegøre for, hvilke kilder der forventes ekstern finansiering fra. Peg gerne på et specifikt call eller lignende, hvis ikke den sidste 1/3 af stipendiet finansieres fra instituttet.
Vær opmærksom på særlige krav vedr. opholdets varighed, hvis der er tale om indskrivning af ph.d.-studerende på én af DTU’s samarbejdsaftaler. Læs mere
Skal der være tale om nye kontakter og projekter?
Vi foretrækker projekter, der åbner for nye samarbejder mellem forskningsenheder, der ikke har samarbejdet tidligere. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på, at gensidigheden ikke hæftes op på allerede eksisterende projekter eller en allerede ansat ph.d. hos partneruniversitetet. Ligeledes vægtes kun ”nye midler” og ikke allerede bevilget funding.
Har valg af fagligt fokus betydning i ansøgningen?
Dit faglige fokus i ansøgningen og i dit samarbejde med en alliancepartner har i mindre omfang betydning i bedømmelsen. Det essentielle er samarbejdet. Dog vil der evt. som et sidste aspekt i bedømmelsen blive lagt vægt på sammenfald af fagligt fokus i ansøgningen og i alliancen.
Fokusområderne er:
- I EuroTech er der sat fokus på Entrepreneurship & Innovation; Health & Bioengineering, Sustainable Society; Additive Manufacturing; and AI for Engineering Systems.
- Fælles fokusområder mellem DTU og University of Queensland er Quantum Technology, Renewable Energy, Biotechnology; Health Technology/Advanced Imagine, Water Resources/Waste Water Management and Food Innovation.
- Der er ikke aftalt specifikke forkusområder med de øvrige strategiske partneruniversiteter.
Det er værd at bemærke, at vi altid er åbne overfor nye samarbejdsområder med vores alliancepartnere.
Kan to institutter dele et alliancestipendium?
Samarbejde er altid godt, men en ph.d.-studerende skal være indskrevet og ansat på én ph.d.-skole/ ét institut. Det institut (eller center) som ansætter den ph.d.-studerende modtager bevillingen. Hvis I er to institutter, der samarbejder om et stipendium, skal I derfor beslutte jer for, hvem der er ansvarlig for indskrivning/ansættelsen og dermed er instituttet, der modtager bevillingen. Bemærk, at de ph.d.-studerende som udgangspunkt skal være ansat på DTU i alle tre år.
Hvad dækker stipendiet?
Stipendiet dækker løn og taxameter, hvilket i 2025 svarede til 2/3 af 590.000 kr. pr år. Beløbet udbetales til instituttet månedligt. Instituttet er ansvarlig for den resterende 1/3, evt. via ekstern finansiering.
Hvad er mine chancer for at få et stipendie og hvad skal jeg gøre for at forøge dem?
Projekter, som i høj grad adresserer alle kriterierne for et alliance-ph.d.-stipendie, har størst mulighed for at blive støttet. Det er også en fordel, hvis projektet er nyskabende og ikke bygger på et allerede etableret forskningssamarbejde. Herudover tilstræbes en fordeling af stipendierne på både institutter og partnere. Hvis dit institut eksempelvis allerede har fået flere stipendier til samarbejde med TUM de seneste par år – eller hvis du ved, at andre fra dit institut også vil søge i dette tilfælde TUM i år – kan det være en fordel at undersøge muligheder for at samarbejde med en anden partner, eller ansøge om midler til samarbejdet med TUM eksternt.
Hvorfor fik jeg ikke et stipendie? Kan jeg klage?
Du kan kontakte sekretariatet på alliancephd@dtu.dk for at få en redegørelse af fordeling af stipendier og evt. manglende opfyldelse af krav. Der er ikke en officiel klageadgang.