Debatten lever på DTU
Indlæg i Akademisk Råds Debatforum af rektor på DTU Anders Bjarklev.
Og det gør den heldigvis mange steder på DTU. Et af de seneste tiltag er Akademisk Råds nye debatforum. Et forum, hvor vi på tværs af hele DTU kan stille skarpt på emner, der giver os lyst til at engagere os i diskussioner og debatter med hinanden. Det bliver vi klogere af og det ligger i universitetets ånd, at alle, der kan og vil, byder ind med deres perspektiver til at ruste vores universitet til fremtiden.
Det er i samme ånd, at DTU’s bestyrelse og direktion i foråret bad alle DTU’s ansatte om at give deres input til DTU’s kommende strategi 2026-2031. Vi vil have en virksom strategi, der fortæller, hvad DTU vil og sikrer, at vi fortsat er til gavn for mennesker og samfundet. Men den skal også engagere medarbejderne og sætte retning for de opgaver, vi alle sammen løser hver dag. Og derfor skal den bygges på medarbejdernes bidrag og indsigter.
Det er i den fælles dialog, at vi skaber de bedste resultater, og jeg hilser det nye debatforum og den levende samtale velkommen.
Rektor Anders Bjarklev
03.10.25
Vil du bidrage til Akademisk Råds Debatforum?
Send dit indlæg til
AR-debat@dtu.dk. Husk at underskrive dit indlæg.
Alle indlæg bliver behandlet af redaktionen, som tager stilling til, om et indlæg skal bringes baseret på en vurdering af indlæggets relevans.
Redaktionen kan efter eget skøn beslutte at række ud til relevante personer for en kommentar til et indlæg. Kommentaren vil så blive bragt sammen med indlægget.
Indlæg kan være på dansk eller engelsk. Danske indlæg vil også blive bragt på engelsk ved hjælp af redigeret maskinoversættelse.