27 februar 2026 10:12

Meddelelser til ansatte på DTU

Køb din billet til DTU's årsfest

Det er tid at købe din billet til et af årets absolutte højdepunkter på DTU, den traditionsrige årsfest. Husk, der er begrænset antal billetter, hvis du vil med til middag og bal.

Nu er det snart tid til et af årets absolutte højdepunkter på DTU, nemlig den traditionsrige årsfest – en eftermiddag og aften, hvor universitetet trækker i festtøjet og inviterer studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere til Akademisk Højtidelighed, receptioner, treretters gallamiddag, samt bal med les lancier og live optrædener. I år løber festen af stablen den 24. april.

Til DTU's årsfest kan du opleve live-optrædener med Medina, KATO, Patina, The Orchestra og Det ny Big Band feat. Anna David & Bobo Moreno. Derudover vil DJ's spille op til dans.

Nu er det tid at købe din billet - der er nemlig et begrænset antal billetter, hvis du vil med til middag og bal.

Køb billet