Vi har netop erfaret, at pen-og-papir-eksamener fra 2027/2028 ikke er tilladte på DTU. Med dette brev henstiller vi til, at (1) denne beslutning genovervejes, og (2) at der kan gives dispensation. Derudover (3) opfordrer vi på det kraftigste til, at skriftlige eksamener uden hjælpemidler forbliver en mulighed også fremover. Der er endnu ikke evidens, erfaring eller viden til at teste faglige kompetencer forsvarligt eller effektivt i grundfag i fysik uden denne mulighed - ikke mindst efter at AI har gjort sit indtog. 

I dette brev uddyber vi, hvorfor vi mener at begge eksamensvarianter er hensigtsmæssige og relevante at bibeholde i forhold til DTU’s strategi om at uddanne Europas mest kompetente ingeniører, og have den mest bæredygtige, tidssvarende, relevante og effektive uddannelse som overhovedet muligt. 

Eksamener er en markant del af det landskab, de studerende navigerer i på vej mod et afgangsdiplom fra en af Europas bedste ingeniøruddannelser og på vej mod et rigt arbejdsliv med stor indflydelse. Eksamensformerne skal naturligvis være tilpasset kursernes læringsmål. At undersøge og overveje eksamensformer er en ikke bare god, men nødvendig ide, ikke mindst i lyset af den hastige ændring i tilgængelighed, kapacitet og kvalitet af AI-chatbots. Mens AI udfordrer os alle i forhold til eksamener, er der en del kurser på fysikingeniøruddannelsen (og givetvis også andre fag), især på grundniveau, der indtil andet viser sig, bedst testes individuelt med hjerne, papir og blyant, eller med computere uden adgang til alvidende søgemaskiner og hjælpsomme robotter i den udstrækning, det er praktisk muligt. 

Når nu AI alligevel er her, skal vj have det bedste ud af det. Vi undersøger på DTU Fysik, hvordan AI-programmering kan styrke de studerendes læring med kollaborative interaktive læringssystemer og større medansvar for egen læring og udvikler p.t. værktøj og didaktiske metoder, der kan facilitere det på en fornuftig måde. Perspektiverne er store, og vi forfølger aktivt muligheden for at forny og forbedre læringsudbyttet i adskillige projekter ved hjælp af AI.

Det løser imidlertid ikke det grundlæggende problem med AI’s slægtskab med plagiat. Vi tillader ikke i dag, at studerende afleverer andre folks arbejde som deres eget, men giver meget længere snor til AI-genererede svar og opgaver. Det, at en AI-chatbot er langt mere driftsikker end selv den bedste studiekammerat, gør det nærmest kun værre. Når de studerende får en anden (menneske eller maskine) til at lave opgaven eller eksamensbesvarelsen for sig, lærer de mindre, samtidig med at vi som undervisere ved mindre om, hvad de har lært. Kognitiv udlicitering rammer grundfag i fysik særligt hårdt. 

At skrive er en form for tænkning. Tavlen er fremragende i undervisningen, når komplekse argumenter skal gøres forståelige, og matematik og modeller skal forklares skridt for skridt, så de studerende kan følge med. For os hænger forståelse tæt sammen med selv at skrive, regne, programmere, tænke, ræsonnere og konkludere. En vigtig del af at “lave fysik selv” foregår netop i laboratoriet, ved tavlen og på papiret, såvel som ved computeren. Hjernen er den studerendes vigtigste maskine, og det er vores ansvar som undervisere at tilrettelægge kurser og eksamener, så de lærer at bruge den og får brugt den. 

Visuelle repræsentationer, diagrammer og skitser er essentielle for læring (Ainsworth, Learning and Instruction, 16 3 2006, 3000+ citations) og spiller en kolossal rolle i fysik og andre ingeniørfag. En ren computer-eksamen vil i nogle fag gøre det unødigt vanskeligt for studerende at demonstrere deres konceptuelle og rumlige forståelse, hvilket går ud over både alignment, de studerende og kvaliteten af bedømmelsen. I fysik er tegninger, diagrammer og visuelle fremstillinger ikke pynt, men en integreret del af forståelsens DNA.

Vi har samlet erfaringer og anbefalinger fra de individuelle medunderskrivere, og disse kan kort sammenfattes:

• “Pen and paper” styrker tænkning, hukommelse og intuition. At skrive selv – enten i hånden eller på computer – hjælper med logik, forståelse, ræsonnement og hukommelse. Betydningen for procedural beherskelse (procedural fluency) er underbygget af forskning.
• AI kan underminere læring og eksamernes troværdighed. Til grundfag er man nødt til at teste, om de studerende har lært koncepterne dybt nok til at kunne arbejde aktivt med stoffet og ikke bare recitere eller genfortælle (niveau 3, 4 og 5 i Blooms taxonomi, Bloom et al (1956), Taxonomy of educational objectives: The classification of educational goals. Handbook I: Cognitive domain. New York: David McKay Company). Pen-and-paper (eller tilsvarende med computer) er en robust løsning for dette.
• Eksamen skal teste individets egne kompetencer. Især bacheloruddannelsen kræver eksamensformer, hvor man sikrer sig, at hver enkelt studerende selv behersker centrale færdigheder og ikke blot reproducerer løsninger eller bruger AI.
• Grundlæggende fag kræver mestring af basale færdigheder. For eksempel i grundlæggende fysikfag som elektromagnetisme og kvantemekanik er de studerende nødt til selv at kunne udlede og anvende formler - ikke for at ”få det rigtige resultat” men for at opnå konceptuel forståelse og kunne følge mere avancerede kurser.

Vi håber, at dette brev opfattes som konstruktivt, og er mere end villige til at diskutere enhver del af det og blive klogere. Vi håber især på at få klarlagt, hvad det evidensbaserede didaktisk-faglige grundlag er samt, hvordan ændringen faciliterer vores bestræbelser på at uddanne fremragende fysikingeniører.
 

Med venlig hilsen fra følgende fysikundervisere på DTU Fysik og DTU Nanolab:
Peter Bøggild, Cathrine Frandsen, Thomas Olsen, Brian Seger, Susan Stipp, Niels Bech Christensen, Jens Kehlet Nørskov, Jakob Schiøtz, Bent Lauritzen, Peter Vesborg, Søren Bang Korsholm, Henrik Bruus, Henning Friis Poulsen, Jonatan Bohr Brask, Mirko Salewski, Jonas Schou Neergaard-Nielsen, Stig Helveg, Alexander Simon Thrysøe, Jesper Rasmussen, Ole Lynnerup Trinhammer, Kristoffer Haldrup, Alexander Bagger, Volker Naulin, Timothy John Booth, Rasmus Toft Petersen, Christian Danvad Damsgaard, Kristian Speranza Mølhave, Andrea Crovetto, Thomas Villum Hansen, Amalia Chambon, Jakob Birkedal Wagner, Alexander Huck, Stefan Kragh Nielsen, Stephan Sylvest Keller, Mads Brandbyge.