Risikovurdering af nanopartikler

De sundhedsskadende egenskaber af nanopartikler er oftest er ukendt. Derfor har DTU indtaget samme holdning som NFA (Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø) og Arbejdstilsynet, hvor vi betragter alle ukendte tilfælde af luftbårne nanopartikler som værende kræftfremkaldende stoffer, og lægger forsigtighedsprincippet til grund. Det betyder, at nanopartikler med ukendt sundhedsskadende virkning, skal håndteres som værende kræftfremkaldende stoffer, med alle de regler, der gælder herfor, med mindre man har belæg for at andet jf. risikovurderingen.

Man kan ikke overføre den toksiske effekt fra det oprindelige pulver til nanopartiklerne. Den toksiske effekt vil ændre sig til en ukendt eller farligere sundhedsmæssig risiko, bl.a. afhængig af partikelform og opløselighed. Eventuelle grænseværdier for det almindelige pulverformige stof kan ikke overføres til stoffet på nanopartikelform. Kemikaliebrugsanvisningerne i Kemibrug kan derfor heller ikke anvendes som arbejdspladsbrugsanvisninger, med mindre det er specificeret, at den gælder for partikler i nanostørrelsen.

Hver gang nye forsøg opstartes med nye nanopartikler, eller med nye/ændrede procedurer, skal der udarbejdes en skriftlig risikovurdering. evt. i samarbejde med Instituttets nano-ansvarlige. Lokal arbejdsmiljøorganisation skal skrive under på, og godkende risikovurderingen, evt. i samarbejde med den nano-ansvarlige, inden arbejdet udføres.

Som hjælp til udarbejdelse af risikovurderingen, kan det internet baserede værktøj ”NanoSafer" anvendes. Programmet vurderer det forventede risikoniveau i en given arbejdssituation, samt giver anbefalinger til beskyttelsesniveau, som medarbejderen skal arbejde under. Den nano-ansvarlige vil evt kunne hjælpe med indtastning af oplysninger til programmet. Data, der skal være tilgængelige for Nanosafer, er bl.a. partikel-længde og -bredde, opløselighed, rumstørrelse, luftskifter, ventilationsforhold mv. Oplysninger om partikel størrelse kan evt. anskaffes hos leverandøren. Oplysninger om lokalets data kan fremskaffes via Campus Service, og kan evt foreligge i den røde info-kasse, samt være opdateret i Instituttets Nano-APV.

Risikovurderingen skal foruden en beskrivelse af risikoen ved selve nanopartiklerne, også indeholde samtlige risici ved håndteringerne af nanopartiklerne – f.eks afvejning, omhældning, rengøring, affald, transport mv. Det skal af risikovurderingen fremgå, hvordan disse risici håndteres, så der ikke sker en eksponering udenfor et lukket system. Det skal samtidig fremgå, hvilket godkendte tekniske værnemidler og udstyr, der må arbejdes i, og hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes. Det skal overvejes, om der skal være sluser, og adgang til badefaciliteter, ligesom det bør overvejes, om en kontrolmåling skal udføres ved nye forsøg. Mange procedurer vil fremgå af Instituttets Nano-APV, og der kan i risikovurderingen henvises dertil.

Den lokale arbejdsmiljøorganisation skal skrive under på, at det ikke er muligt at eliminere eller substituere de luftbårne nanopartikler (substitutionsredegørelse). Det kan med fordel undersøges, om leverandører f.eks. kan levere nanopartiklerne som en suspension eller et granulat eller lign. i stedet for støvende pulver. Nanopartiklerne kan også forsøges købt hjem i mindre mængder, så en støvende afvejning kan undgås. Lokal arbejdsmiljøorganisation skal sikre, at alle kendte risici ved arbejdet er velbeskrevet, og forholdsreglerne herfor er godkendt / accepteret, før arbejdet udføres, således at eksponering undgås.