Maskindirektivet

Alle nyere maskiner er omfattet af det fælles europæiske "maskindirektiv", som er omsat til dansk lov ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse 612 (2008) om indretning af tekniske hjælpemidler. Direktivet er langt og juridisk indviklet, og handler om, hvad en maskinproducent skal gøre når han vil sælge en maskine. 

Bekendtgørelsen fortæller, at alle maskiner skal opfylde EU-reglerne, hvis ydre tegn er CE-mærkning på selve maskinen samt en EF-overensstemmelses erklæring og en dansksproget brugsanvisning. 
Bekendtgørelsen giver hovedprincipper for maskinsikkerhed, som bl.a. omfatter afskærmning af bevægelige dele, sikring mod stød og udformning af nødstop.

Fælles europæiske normer:

Princippet i maskindirektivet er, at maskinprodu-centen skal lave sin maskine med indbygget hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed efter en fælles europæisk norm for den pågældende maskintype – f.eks. en dreje-bænk. Det er først i sådanne specifikke normer, at læseren kan se de konkrete krav til f.eks. afskærmning.

Teknisk dossier:

Maskinproducenten skal lave en samling tekniske dokumenter, der beskriver maskinens konstruktion, opliste diverse risici ved brug af maskinen og beskrive hvordan disse er imødegået. Dette kaldes samlet et teknisk dossier. Det er ikke umiddelbart tilgængeligt for kunder, og det kræves heller ikke oversat til alle EU-sprog. Men ved køb af lidt mere komplicerede maskinanlæg bør vi på DTU stille krav om at se risikovurderingen.

Brugsanvisning:

DTU har som kunde krav på en grundig dansksproget brugsanvisning, der omfatter såvel drift som vedligehold. Denne brugsanvisning skal bl.a. fortælle hvor meget maskinen støjer og vibrerer. Sammen med brugsanvisningen skal der ligge en såkaldt EF-overensstemmelses erklæring, som er producentens løfte til kunderne om at maskinen følger reglerne i maskindirektivet. Arbejdstilsynet forlanger ofte at se denne brugsanvisning, ligesom de tjekker for CE-mærkning.

Forsøgsopstillinger:

Hvis et institut laver en maskinopstilling kun til eget brug, så er man ikke omfattet af maskindirektivets regler. Men sikkerheden skal naturligvis være i orden alligevel, ikke mindst hvis den skal betjenes af studerende. En forsøgsopstilling må stå i op til 3 år på et institut, men kun til det påtænkte institut

Import fra ikke EU-lande:

Hvis en maskine købes udenfor Europa kan det give DTU problemer, idet vi så optræder som importør til EU-området og dermed påtager os den juridiske forpligtigelse til at opfylde alle de indviklede regler. Ved direkte import fra f.eks. USA bør vi derfor stille krav til producenten om, at han opfylder maskindirektivet, men allerbedst bede en kendt dansk leverandør om at varetage importen.

Brugte maskiner og ombygning:

Hvis I køber brugte maskiner (produceret efter 1997), så bør I stille krav til sælgeren om at få overdraget brugsanvisninger og EF-overensstemmelses-erklæringer. Ved større ombygning af ældre maskiner overtager instituttet ansvaret for maskinsikkerheden – og her kan det være relevant at støtte sig til ekstern rådgiver.

Ældre maskiner har andre regler

I At-vejledning B.1.3 om maskiner og maskinanlæg gives mere konkrete bud på, hvilke sikkerhedsforhold ældre maskiner fra før 1997 skal overholde. I disse regler er der detaljerede bestemmelser om rækkeafstande, afskærmning af kædetræk, indretning af nødstop mm.

Det er her man skal lede efter regler om DTU’s ældre maskinpark – om end der på dette område er et vist spillerum for konkrete vurderinger. DTU Arbejdsmiljø har gennemgået samtlige værkstedsmaskiner og sammen med en ekstern rådgiver fastlagt DTU-normer for sikkerheden ved de ældre maskiner, og der er lavet en samlet vejledning, som institutterne skal overholde. (Se denne)

Flytning af ældre maskiner er ikke omfattet af skærmdirektivet, som handler om køb og salg af maskiner, men det betyder ikke at der ikke stilles krav fra myndighederne. De krav til sikkerheden omkring f.eks. afskærmning og nødstop, der er indført siden indkøbet skal overholdes. Institutterne kan således ikke henvise til, at maskinen var lovlig på indkøbstidspunktet.

Hvis et institut ønsker at sælge en brugt maskine fra før 1997 til en anden virksomhed, skal denne være lovlig jævnfør de her nævnte detailregler. Derfor er det bedst, at sælge til en forhandler af brugte maskiner og i aftalen gøre det klart, at maskinen ikke er up to date.