Maskinsikkerhed
Love og regler vedrørende Maskinsikkerhed reguleres fra Arbejdstilsynet
Man skelner klart mellem indretning og anvendelse af maskiner samt mellem maskiner før og efter 1995.
Maskiner skal opfattes meget bredt, idet det omhandler tekniske hjælpemidler generelt dvs. også hejse- og løfte tilbehør, hejseredskaber, stropper, kæder, tove, delmaskiner mv. Se nærmere herom på de andre links på DTU Inside under maskinsikkerhed.
Maskiner før 1995 er ikke omfattet af Maskindirektivet, de er omfattet af nationale danske bekendtgørelser, dvs. der er forskel på maskiner bygget i Danmark og i forhold til andre lande, som har deres egne love på området. Men køber man maskiner fra før 1995, udenfor EU, skal de overholde Maskindirektivet og således være CE-mærket før de må anvendes.
Maskiner efter 1995, som er handlet i EU, skal opfylde de samme regler i hele EU, nemlig Maskindirektivet. Dette kan tjekkes ved at disse maskiner skal være CE-mærket.
Europa Parlamentet stiller fælles krav (Maskindirektivet) til maskinproducenterne i EU, som de skal overholde før de må markedsfører deres maskiner. Arbejdstilsynet implementerer Maskindirektivet i Danmark og udfærdiger danske bekendtgørelser for anvendelse af maskiner.
Med Maskindirektivet i hånden vil man som maskinindkøber i dag kunne forvente, at sikkerheden er indbygget i maskinen, men det er ingen garanti for at maskiner er sikre. Med CE mærket på maskinen kan man se, at producenten garanterer at konstruktionen opfylder Maskindirektivet og med den medfølgende brugsanvisning skal man på dansk kunne bl.a. få oplyst støj- og vibrationsniveauer.
På DTU har vi i 2013 fået gennemgået området for maskinsikkerhed og hermed fået udbygget DTU Inside med diverse hjælpeværktøjer og tjeklister mv.
Uanset årgang af maskiner er alle omfattet af lovpligtige eftersyn bl.a. årlige eftersyn, herunder eksempelvis af el håndværktøj, løftegrej, trucks, reoler, stiger mv. I DTU vejledningen Anvendelse af maskiner på DTU er der et afsnit om lovpligtige eftersyn. Det forventes at institutterne sørger for eftersyn af egne maskiner.
DTU har indgået forskellige rammeaftaler med konsulentfirmaer, som kan søges på DTU Inside.
På de forskellige områder i venstre side under Maskinsikkerhed er der faktabokse med indhold af love og regler, standarder, tjeklister mv. på området.
Internt kursus på DTU
Kontakt
Lise Brown Christiansen Arbejdsmiljøkonsulent Campus Service Mobil: 93511415 lbrch@dtu.dk