Håndsprit

Brug og anvendelse

Håndhygiejne er et middel til at begrænse spredning af smitte. Anvendelse af håndsprit er en måde at hånddesinficere – vask af hænder er en anden og lige så god måde.

Fordelen ved håndvask er, at man her minimere udsættelse for kemikalier, fordelen ved håndsprit er at den kan stilles mange steder, og derved være let tilgængelig. Som gravid og/eller ammende anbefales du at anvende håndvask hvor muligt. 

Sprit udtørrer huden, og en sprækket hud er dels ubehagelig men dels også sværere at rengøre og mere udsat for infektioner. Derfor anbefales det at anvende håndsprit med glycerol. Anvendelse af en god, fed håndcreme vil minimere risikoen for tør og sprækket hud.

Opdateret 23 januar 2026