Forskningsbaseret rådgivning
Forskningsbaseret rådgivning (FBR) er en samlebetegnelse for de forskningsbaserede ydelser, som DTU leverer til offentlige myndigheder, nationale og internationale organisationer samt brancher.
Det er et definerende træk ved den forskningsbaserede rådgivning, at den bliver udøvet i et krydsfelt mellem forskning, forvaltning, politiske interesser, erhvervsinteresser og pressebevågenhed.
Det er forskningen, der danner grundlaget for universitets hele virke, således også for rådgivningsaktiviteten. DTU’s forskning er uvildig, løsningsorienteret og har et klart samfundsmæssigt sigte.
FBR og ’Myndighedsbetjening’ bliver ofte brugt synonymt. FBR dækker imidlertid en bredere portefølje af rådgivningsopgaver og rekvirenter, mens Myndighedsbetjening kun dækker de opgavetyper, der blev overført fra sektorforskningsinstitutterne til universiteterne, og som i dag udføres i medfør af langsigtede rammeaftaler med danske ministerier.