Anmeld en opfindelse
Når du har skabt en opfindelse, er det påkrævet, at du indsender en Notification of Invention (NoI) via den innovationsansvarlige på dit institut til patentadministrationen hos DTU Tech Transfer: patentadm@dtu.dk.
Vær opmærksom på, at samtlige felter skal udfyldes, at dokumentet skal være underskrevet af alle opfindere og den innovationsansvarlige. Husk at opfindelsen skal være patenterbar. Læs om hvilke krav, der gør sig gældende for patenterbare opfindelser her: "Hvad er en patenterbar opfindelse?".
NoI'en er bygget op om KTH Innovation Readiness Level™ (IRL) modellen, som belyser opfindelsens modenhed fra 6 forskellige dimensioner. Hvis du har spørgsmål til IRL-modellen eller til, hvordan NoI'en skal udfyldes, er du også meget velkommen til at kontakte instituttets innovationspartner fra DTU Skylab.
Begreberne 'forfatter' (anvendt i videnskabelige artikler) og 'opfinder' (anvendt i patenter) er ikke synonymer, og en fejlagtig identificering af en 'opfinder' kan resultere i, at det søgte patent kan blive erklæret ugyldigt. Det anbefales derfor, at du læser "Guide: Who is considered the inventor" før du anmelder din opfindelse, således at det fremgår korrekt, hvem der er opfinder på den indsendte NoI.
Når vi har modtaget en NoI, vil DTU, indenfor 2 måneder, bestemme, om DTU vil overtage rettighederne til opfindelsen. Hvis DTU vælger at overtage rettighederne til din opfindelse, kan du og din opfindelse begynde jeres kommercialiseringsrejse på DTU.
Find mere information om, hvordan vi patenterer din opfindelse
NB: Har du opfundet software, der kan anvendes kommercielt, skal du anmelde det via en Software Notification Form (SNF) via den innovationsansvarlige på dit institut.
Kontakt
Christina Philp Patentadministrator Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation chphi@dtu.dk
Downloads
Download Notification of Invention (NoI) og Software Notification (SNF)