Børnehuset Drivhuset
Som medarbejder på DTU har du mulighed for at få passet dit barn i Børnehuset Drivhuset, som er beliggende på DTU Lyngby Campus.
DTU har fortrinsret til halvdelen af pladserne, ialt 15 vuggestuepladser og 20 børnehavepladser.
Hvis du ønsker en af disse pladser, skal du skrive dig op via Lyngby-Tårbæk kommunes hjemmeside på ”Digitale Pladsanvisning” med din nemID, og notere i bemærkningsfeltet, at du er ansat eller studerende på DTU.
Dette skal ske senest tre måneder efter fødslen, for at barnet kan få sin fødselsdato som anciennitetsdato. Hvis kommunen modtager ansøgningen efter de tre måneder, så er det den dato, som kommunen modtager ansøgningen, der gælder som anciennitetsdato.
Med hensyn til betalingen af pladsen, skal du kontakte din egen bopælskommune, for at få den nøjagtige takst for pladsen.
Børnehuset Drivhuset har en hjemmeside, hvor du kan læse mere om børnehusets formål, virksomhedsplan, historie osv.
Hvis du har brug for yderligere informationer, kan du kontakte Pladsanvisningen i Lyngby-Taarbæk kommune - enten på mail: pladsanvisning@ltk.dk eller telefon til Trine Bendixen på tlf. 45 97 30 67.
Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal
Generelle spørgsmål til HR Ring til os mandag til fredag kl. 9.00-12.00 Telefon: 45255050