Indkøbspolitik

DTU’s indkøbspolitik sætter rammen for, hvordan indkøb foretages på universitetet, så der sikres effektive processer, ansvarlig anvendelse af midler og bedst mulig 'value for money'.

DTU’s indkøbspolitik fastlægger de overordnede principper, rammer og krav for, hvordan indkøb skal gennemføres på universitetet. Formålet er at sikre, at indkøb på DTU foretages professionelt, gennemsigtigt og i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning.

Politikken skal medvirke til, at DTU’s ressourcer anvendes ansvarligt og effektivt, så universitetet opnår størst mulig værdi for pengene. Indkøb skal understøtte kvalitet i løsningerne, god økonomisk forvaltning samt integration af ansvarlighed og bæredygtighed i alle faser af indkøbsprocessen – i tråd med DTU’s opslagsværk for grønne indkøb.

Indkøbspolitikken fastlægger – sammen med DTU’s regnskabsinstruks – de overordnede rammer for indkøbsarbejdet på DTU. Den beskriver ansvarsfordelingen mellem Koncernindkøb, institutter og afdelinger og giver retningslinjer for håndtering af forskellige typer indkøb. Politikken skal samtidig skabe en tydelig retning og sikre, at medarbejdere har klare standarder at agere efter, når der foretages indkøb på DTU.

Du kan læse indkøbspolitikken her.

Kontakt

Søren Kristensen Koncernindkøbschef Afdelingen for Økonomi og Regnskab

Opdateret 04 december 2025