Salg af materiel og anlægsaktiver

Når udstyr eller anlægsaktiver udgår fra DTU – fx ved salg, overdragelse eller skrotning, skal det afgangsføres – uanset om det er anlægsregistreret eller ej. Ved salg gælder særlige krav for at sikre korrekt håndtering og bogføring.

Salg og overdragelse af materiel

Salg af materiel (udstyr eller anlægsaktiver) kan ske i forskellige situationer – fx når udstyret udgår fra DTU, erstattes af nyt eller overdrages til andre.

Salg kan forekomme som:

  • Indirekte salg / overdragelse
    Fx når en forskergruppe flytter til et andet universitet og tager forskningsinfrastruktur (anlægsregistreret udstyr) med. I disse tilfælde afregnes udstyret til bogført værdi via refusionsopgørelse.
  • Direkte salg
    Salg til eksterne parter eller medarbejdere eller indbytning ved køb af nyt materiel.

Følgende krav skal overholdes:

Team Anlæg (TA) skal altid kontaktes for at sikre korrekt bogføring: anlaeg@adm.dtu.dk

Gælder for alle direkte salg af udstyr – uanset om det er anlægsregistreret eller ej.

  • Salg bør ske til markedspris (dokumentation anbefales)
  • Internt salg til medarbejdere → skal ske på lige vilkår
  • Gældende skatte- og afgiftsregler skal overholdes
  • DTU må ikke afholde følgeomkostninger (fragt, nedtagning mv.)
  • Ved salg af anlægsaktiver → prokura jf. Regnskabsinstruks bilag C1 skal kvittere for, at aktivet ikke længere anvendes af DTU
  • Salgsprisen bør så vidt muligt fastsættes højere end restværdi

Hvis der er tale om salg af et anlægsregistreret aktiv, gælder desuden disse særlige krav.

  • Personen med prokura jf. bilag C1 i Regnskabsinstruksen skal skriftligt og begrundet kvittere for, at aktivet ikke længere kan anvendes af DTU.
  • Salgsprisen bør som udgangspunkt fastsættes højere end den bogførte værdi (restværdi).
  • Salgsindtægt bogføres på enhedens stednr. (UK10).
  • Eventuel gevinst eller tab bogføres på DTU Fælles (sted 89).
Opdateret 26 juni 2025