DTU Meddelelser
Semester kick-off: Skal Europa og Danmark vinde kapløbet om at omsætte forskning til konkurrencekraft?
Den 4. september kl. 13 i DTU Skylab samler vi nogle af de mest markante stemmer fra forskning, erhvervsliv og politik til en eftermiddag med skarpe indlæg og debat.
EU's konkurrenceevne er under pres. Draghi-rapporten har sat ord på en ubehagelig sandhed: Europa investerer massivt i forskning, men er alt for dårlige til at omsætte den til virksomheder, vækst og global konkurrencekraft – særligt sammenlignet med USA og Kina. I en ny geopolitisk virkelighed, hvor teknologisk suverænitet og økonomisk sikkerhed hænger tættere sammen end nogensinde, er det ikke længere en akademisk diskussion. Det er et spørgsmål om Europas position i verden.
Hvor er flaskehalsene mellem forskning og marked? Hvad forhindrer dansk og europæisk forskning i at blive til produkter, virksomheder og arbejdspladser? Hvordan sikrer vi, at EU's indre marked, kapitalmarkeder og regulering understøtter innovation i stedet for at bremse den? Og hvad skal der konkret til – fra virksomhederne selv og fra det politiske niveau i både Bruxelles og på Slotsholmen?
Derfor kickstarter Venstres Europaudvalg og DTU semesteret med en konference i DTU Skylab, hvor vi stiller skarpt på netop disse spørgsmål:
"Hvordan sikrer vi, at forskning bliver til konkurrenceevne i Danmark og Europa?"
Vi samler nogle af de mest markante stemmer fra forskning, erhvervsliv og politik til en eftermiddag med skarpe indlæg og debat. Blandt talerne (bl.a.):
🔹 Velkomst ved Rektor DTU Anders Overgaard Bjarklev
🔹 Lars Gert Lose, bestyrelsesformand i Copenhagen Fintech og direktør i Finans Danmark, om udfordringerne for forskning og konkurrenceevne
🔹 Virksomhedernes perspektiv v. bl.a. Kvantify, Timextender og DTU Entrepreneurship
🔹 Politisk debat om Europas og Danmarks konkurrenceevne med bl.a. MEP Per Clausen (Enhedslisten), MEP Niels Flemming Hansen (Konservative), Louise Louring (Venstre) og Dansk Industri
Moderator: Ida Ebbensgaard
Det bliver ikke endnu en konference om forskningspolitik i det abstrakte. Det bliver semesterets første konkrete drøftelse af, hvordan Danmark og EU sikrer, at forskningsmilliarderne rent faktisk omsættes til virksomheder, arbejdspladser og et stærkere Europa i det globale kapløb.
Arrangementet er en del af Europanævnets arrangementsrække og er støttet af Europanævnet.
Arbejder du med forskning, innovation, tech, EU eller erhvervspolitik, er det her en eftermiddag, du bør sætte kryds ved.
📅 4. september 2026, kl. 13-16
📍 DTU Skylab
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Klik her!
----
Sisse Marie Sjøgren Nielsen, APR
Arrangement
Start
04 september 2026 13:00
Slut
04 september 2026 16:00
Arrangør
Venstres Europaudvalg og DTU
Listeindstillinger
Gå til messages.dtu.dk
Kasper Antonsen
Sidst opdateret af:
Kasper Antonsen
Sender ikke til email