13 marts 2026 09:56

Meddelelser til ansatte på DTU

Lær at opbygge og administrere samarbejdssites i SharePoint Online

AIT afholder introduktionskurser i SharePoint, hvor du bliver klædt på til at arbejde med de grundlæggende funktioner i SharePoint Online.

Kursets formål er at give dig en praktisk forståelse for, hvordan SharePoint kan bruges til at etablere og administrere et samarbejdssite – både i samarbejdet med kollegaer og med eksterne partnere. Undervejs bygger du dit eget SharePoint-site, som du efter kurset kan bruge til at afprøve og teste forskellige muligheder og funktioner.

Kurset er målrettet dig, der enten ikke har erfaring med SharePoint eller kun har et begrænset kendskab i forvejen. Undervisningen foregår på enten dansk eller engelsk, og du kan tilmelde dig det kursus, der passer dig bedst.