11 september 2026 09:15

Meddelelser til undervisere på DTU

Undervisning og læring med AI – deltag i vores workshops

Vil du udforske konkrete måder at bruge AI i din undervisning på?

DTU Learning Lab inviterer undervisere til at deltage i et af to praksisnære workshopforløb, hvor du udvikler en AI-understøttet læringsaktivitet eller et værktøj, afprøver det sammen med dine studerende og deler dine erfaringer med kolleger. Formålet er at undersøge potentialet i at bringe AI ind i undervisningen.

1. Skab interaktive undervisningsmaterialer med generativ AI

Opdag hvordan generativ AI kan hjælpe dig med at udvikle interaktive undervisningsmaterialer og værktøjer til dine kurser. På workshoppen udvikler du en konkret prototype, som du tester med dine studerende. Der kræves ingen særlige tekniske eller programmeringsmæssige kompetencer.

Workshoppen tager afsæt i professor Peter Bøggilds arbejde med læringspotentialet i digitalt interaktive undervisningsmaterialer udviklet ved hjælp af generativ AI. Peter guider dig i udviklingen af materialer, der er tilpasset din egen undervisningskontekst, f.eks. interaktive noter, øvelser, eksperimenter eller visualiseringer.

Du kan prøve nogle af de fysikorienterede værktøjer her: https://dex-2dphys.github.io/

2. Styrk de studerendes faglige argumentation og kritiske tænkning med AI-bots

Udforsk hvordan AI-bots kan understøtte studerendes arbejde med at formulere, begrunde, udfordre og revurdere deres faglige argumenter. Du oplever aktiviteten fra et studenterperspektiv, udvikler og tilpasser din egen bot samt designer en læringsaktivitet til dine studerende.

Workshoppen bygger på lektor Anton Allen Abbotsford Autzens udvikling af HelpTheBot. Anton guider dig gennem udviklingen af en bot til din egen undervisning.

Fra idé til undervisning

Begge workshopforløb kombinerer et 1-times online kick-off, en 3-timers fysisk workshop, afprøvning i egen undervisning samt en kort opfølgning, hvor deltagerne deler erfaringer og refleksioner.

Læs mere: https://learninglab.dtu.dk/Courses-and-events

Kontakt

Malene Bolding