Meddelelser til ansatte på DTU
Vil du teste Linux som styresystem på din arbejdscomputer? (tilmedlingen er lukket)
Opdatering: Vi har modtaget de testbrugere, vi har brug for i første omgang, og lukker derfor for nye henvendelser. Vi kan ikke afvise, at der åbnes op for tilmelding på et senere tidspunkt.
AIT søger 10 medarbejdere på DTU, der vil være med til at teste Linux som styresystem på deres arbejdscomputer. Du kan deltage, hvis du arbejder i en administrativ stilling enten i DTU’s administration eller på et institut, og hvis du primært bruger Office-pakken i dit daglige arbejde.
Testen løber fra 1. september 2026 til 31. december 2026, og pladserne bliver fordelt efter først til mølle-princippet.
Derfor tester vi Linux
Formålet med testen er blandt andet at undersøge mulighederne for at reducere vores afhængighed af techgiganter og styrke DTU's digitale selvstændighed.
Sådan kommer du i gang
Hvis du bliver udvalgt som testperson, får du en testcomputer med Linux som styresystem. Inden du går i gang, får du en introduktion til systemet, og AIT står klar til at hjælpe dig gennem hele testperioden.
Når du starter, vil vi også gerne høre om dine arbejdsopgaver og den funktion, du varetager. Det giver os indblik i, hvordan Linux fungerer på tværs af de forskellige administrative funktioner på DTU.
Vil du være med?
Hvis du er interesseret i at deltage i testen, så kan du skrive til Henrik Windahl Knudsen fra IT-supporten i AIT på hwkn@dtu.dk. Skriv ‘Tilmelding til Linux-test’ i emnefeltet.
Listeindstillinger
Gå til messages.dtu.dk
Kathrine G. Starris
Sidst opdateret af:
Kathrine G. Starris
Sender ikke til email