Opdatering af studieordninger og studieregler

Denne procedure beskriver arbejdsgangen for opdatering af studieordningerne og regelsamlingen

  • Planlægning af opdatering af studiedatabasen    
  • Åbning for redigering af de kommende studieordninger
  • Information til studielederne
  • Efterbehandling af studieplanerne
  • Udgivelse og information om ændringer

Planlægning af opdatering af studiedatabasen

Uddannelseskoordinatorerne fastlægger inden marts måned, hvornår studiedatabase kan revideres og udgives. Kontoret for studieplanlægning og studieadministration samt regelgruppen involveres også i dette. Datoen for, hvornår man kan starte med at redigere, fastsættes ud fra, hvornår der bliver lukket for redigering af Kursusbasen og i den anden ende, hvornår kontoret for studieadministration senest skal have de reviderede studieplaner til opdatering af STADS-studieordningerne.

Åbning for redigering af de kommende studieordninger

Der åbnes for en ny udgave af studiedatabasen, lige inden studielederne skal redigere deres studieplaner.

Information til studielederne

Uddannelseskoordinatorerne for uddannelserne udsender mail til studielederne ultimo april/primo maj med retningslinjer for redigering af studieplanerne og med frist ultimo maj (nøjagtig dato er angivet i mailen). Denne mail indeholder også besked om studielederrapporter (se procedure for studielederrapporter).

Workshops

Uddannelseskoordinatorerne inviterer i løbet af maj alle studielederne til to workshops, hvor de kan få hjælp og vejledning i, hvordan studieordningerne opdateres. 

Efterbehandling af studieplanerne

Når studielederne har klarmeldt deres revision, tjekker uddannelseskoordinatorerne ændringerne og sikrer, at de er i overensstemmelse med reglerne. Efterjusteringer tilrettes i dialog med studielederne. Samtidig er rettelser i regelsamlingen og det øvrige indholde i studiedatabasen indført i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet på baggrund af regelgruppens indstillinger.

Udgivelse og information om ændringer

Studieordningerne offentliggøres omkring den 1. juli. Herefter og inden studiestart laves der en oversigt over alle væsentlige ændringer i regelsamlingen og de generelle studieordninger, der sendes pr. mail og via infoliste til institutstudienævnene, institutsekretærerne, studielederne og internt i AUS.

Opdateret 16 januar 2026