Specialpædagogisk støtte (SPS)

SPS er et statsligt støtteprogram som administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Støtten har til formål at kompensere studerende med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, så de i højere grad kan studere på lige fod med deres medstuderende.

For at modtage SPS skal den studerende have lægefaglig dokumentation på funktionsnedsættelsen eller en test for dysleksi/dyskalkuli. Du kan læse mere om ansøgningsprocessen på student.dtu.dk.

Nedenfor er en kort beskrivelse af funktionsnedsættelser, samt af de støtteformer STUK bevilger under SPS-ordningen.

 

Dysleksi er en varig funktionsnedsættelse som gør læse- og skriveprocesser vanskeligere. Dysleksi kan give misforståelser i læsningen af tekst, samt kan gøre det sværere at lære og huske nye ord (f.eks. fagord). Afhængigt af hvordan dysleksi slår ud hos den studerende, kan det medføre store forskelle mellem den skriftlige og mundtlige præstation.

Støtteformer:

  • En programpakke, som afhjælper læse/skrive-vanskeligheder.
  • Digitale studiematerialer via platformen Nota
  • En læse/skrive-vejleder, som kan vejlede i læse-og skrivestrategier, studieteknik, struktur og planlægning.

Psykiske diagnoser dækker inden for SPS over f.eks. langvarig depression, personlighedsforstyrrelser (f.eks. skizofreni) eller udviklingsforstyrrelse (f.eks. autisme eller ADHD).

Det varierer meget, hvad vanskelighederne består af. Det kan være udfordringer med koncentration, strukturering og planlægning af studiehverdagen, igangsættelse af opgave/eksamen/semester, gruppearbejde, en lav stresstærskel m.m.

Støtteformer:

  • Studiestøtte ved rådgiver fra Studenterrådgivningen: Rådgiveren hjælper med, at den studerende tilegner sig værktøjer til at håndtere de udfordringer i studielivet, som den studerende har som følge af sin diagnose.
  • Studiestøtte ved faglig støttelærer: Den faglige støttelærer er typisk en underviser fra DTU. Som faglig støttelærer kan man støtte den studerende med struktur, planlægning og udvikling af faglige strategier.
  • Studiestøtte ved studiementor: En studiementor er typisk en medstuderende, der er længere fremme på studiet. Studiementoren kan hjælpe med både det praktiske og sociale i et studieliv, herunder støtte til kursus- og eksamenstilmeldinger og at indgå i sociale arrangementer.

For studerende med et synshandicap kan udfordringerne være varierende. Udover mere åbenlyse vanskeligheder kan det også handle om koncentrationen, udholdenhed, samt struktur og planlægning af studieforløbet.

Støtteformer:

  • Digitale studiematerialer via platformen Nota
  • En programpakke til oplæsning af studiematerialer.
  • Fysiske hjælpemidler såsom tavlekameraer og lamper
  • Sekretærhjælp til notat- og opgaveskrivning, eksamenstilmelding, informationssøgning på biblioteker o.lign.
  • En faglig støttelærer til udvikling af faglige strategier og understøttelse indlæringen.

For studerende med et hørehandicap kan udfordringerne være varierende. Udover mere åbenlyse vanskeligheder kan det også handle om koncentrationen, udholdenhed, samt struktur og planlægning af studieforløbet.

Støtteformer

  • Tekniske hjælpemidler
  • Sekretærhjælp til at tage noter i undervisningen.
  • Faglig støttelærer til udvikling af faglige strategier og understøttelse indlæringen.

Støtteformer:

  • Ergonomiske hjælpemidler såsom stol, bord, mus, tastatur, læsestativ.
  • Digitale hjælpemidler såsom diktafon til notetagning og en it-startpakke.
  • Praktisk hjælper, som f.eks. hjælper den studerende rundt på uddannelsesstedet, samt assistere med at få bøger op af tasken, spise og komme til toilettet.
  • Sekretærhjælp til notat- og opgaveskrivning, eksamenstilmelding, informationssøgning på biblioteker o.lign.

Ved kroniske og alvorlige sygdomme kan der være følgevirkninger af sygdommen, som medfører et behov for støtte til at håndtere studielivet. Den studerende kan f.eks. opleve udfordringer med et højere fravær pga. behandlinger, koncentrationsbesvær og at danne et overblik over semestre og kurser.

Støtteformer

  • Ergonomiske hjælpemidler såsom stol, bord, mus, tastatur, læsestativ.
  • Digitale hjælpemidler såsom diktafon til notetagning og en it-startpakke.
  • Sekretærhjælp til notat- og opgaveskrivning, eksamenstilmelding, informationssøgning på biblioteker o.lign.
  • Faglig støttelærer til udvikling af faglige strategier og understøttelse indlæringen.

Dyskalkuli (talblindhed) er er en varig funktionsnedsættelse, som vanskeliggør forståelsen af sammenhænge mellem tal, antal og størrelser. Det kan derfor påvirke færdigheder indenfor matematik og andre naturvidenskabelige fag.

Støtteform:

  • Faglig støttelærer, som kan give metoder til at gennemskue, planlægge og forstå opgaver relateret til tal.

Opdateret 16 september 2026