Procedure for gennemførelse af dimittendundersøgelse

DTU foretager hvert 3. år en dimittendundersøgelse blandt samtlige civilingeniører og diplomingeniører, der er dimitteret fra DTU i de foregående tre kalenderår. Tidspunktet lægger sig op af det tidspunkt, som ministeriet har valgt for undersøgelsen. Formålet med dimittendundersøgelsen er at opnå indblik i dimittendernes personlige erfaringer fra studietiden, herunder uddannelsernes kvalitet, jobsøgning og overgang fra DTU til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelsens sigte er at udvikle og kvalitetssikre nuværende og fremtidige uddannelser, samt at styrke vejledningen af studerende i forbindelse med jobsøgning og karrierevalg

Hvem

Ansvaret for gennemførelse af dimittendundersøgelsen er placeret hos Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS). Efter at mininsteriet har besluttet at lave uddannelseszoom, er det besluttet, at DTU tilkøber spørgsmål til denne undersøgelse.

DTU leverer træk fra STADS til ministeriet.  

Opfølgning

På baggrund af undersøgelsen udarbejdes der en rapport og information til I-studiedatavarehuset, der beskriver dels de enkelte uddannelser (hhv. civilingeniører og diplomingeniører), dels retningsspecifikke data. Resultaterne drøftes i DTU’s kollegiale udvalg samt i de relevante institutstudienævn og i DTU’s aftagerpanel. Studielederne drøfter de retningsspecifikke resultater med deres følgegrupper og rapporterer konklusionerne i den årlige studielederårsrapport.  På baggrund af drøftelserne tages der initiativer til at imødegå eventuelle udfordringer. Resultaterne bruges ligeledes i den konkrete vejledning af studerende, ligesom hovedresultaterne offentliggøres på DTU’s hjemmeside.

Denne procedure er godkendt af kontorchef Trine Eltang den 1. februar 2020

Opdateret 16 januar 2026