Gravide og ammende

Det er DTU’s mål at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, så gravide og ammende medarbejdere / studerende, trygt og på forsvarlig vis, kan fortsætte med at arbejde / studere gennem hele graviditeten / amningen.

Når du er gravid eller ammende skal du informere din leder / vejleder / kursusansvarlige, og I skal sammen vurdere dine arbejdsopgaver. Der kan være opgaver, som medfører en risiko for dig som gravid / ammende, og disse skal identificeres, og arbejdet skal tilrettelægges, så der ikke er en risiko for dig eller dit barn.

Det er din nærmeste leders / vejleders / kursusansvarliges ansvar at igangsætte en risikovurdering for dit arbejde. Den kan udføres af dig selv i samarbejde med din leder, din arbejdsmiljørepræsentant eller eventuelt DTU-Arbejdsmiljø (CAS-AB). Der er flere typer risici for dig som gravid / ammende, og alle skal tages i betragtning i vurderingen. Nedenfor er en inspirationsliste over kendte risikofaktorer, men der kan være andre faktorer i netop dit arbejde. Hvis risikovurderingen identificerer en risiko, skal denne håndteres. Dette kan enten være en justering i måden du arbejder på, (f.eks. indretning af din arbejdsplads) eller en justering af dine arbejdsopgaver (så du kun udfører, opgaver som er helt forsvarlige for dig og dit barn). Alle forventes i den forbindelse at udvise forståelse og fleksibilitet.

I de ganske særlige situationer, hvor det ikke er muligt at tilrettelægge og indrette arbejdet, så det er uden fare for dig og dit barn, skal du fritages for arbejdet. Fritagelse kan være overflytning til andet arbejde, og hvis dette ikke er muligt, kan du få en sygemelding – kontakt HR-afdelingen. Som studerende må du udskyde dit kursus - kontakt AUS

Risikofaktorer for gravide og ammende

Nedenfor vises et vurderet udpluk af de risikofaktorer, der kan være af betydning for gravides og ammendes arbejdsmiljø. 

Ergonomi

  • Tunge løft - max 10 kg max 10 x pr dag
  • Kraftige helkropsvibrationer
  • Arbejde på stiger
  • Langvarigt stående eller gående arbejde

Biologisk arbejde

Smitte fra dyr eller prøver med mikroorganismer, som kan skade den gravide eller fosteret. Af mikroorganismer kan nævnes (ikke fuldstændig liste):

  • Rubella (Røde hunde)
  • Morbilli (rubeolevirus) (mæslinger)
  • Toxoplasma gondii (Haresyge/toxoplasmose)
  • Varicella zooster (Skoldkopper)
  • Parvovirus B 19 (Den 5. børnesygdom(eller lussingesyge)
  • Hepatitis A og B (Leverbetændelse)
  • Chlamydophilia (tidl Chlamydia) psittasi (Papegøjesyge)
  • Coxiella burnetti (Q-feber)
  • Listerier (listeriose)
  • Streptokokker gr. B (sygdom hos nyfødt. Mistænkt sammenhæng til for tidlig fødsel)
  • Oplysninger for andre mikroorganismer kan findes på nettet f.eks. https://www.canada.ca/en/public-health/services/laboratory-biosafety-biosecurity/pathogen-safety-data-sheets-risk-assessment.html eller på CDC’s hjemmeside

Kemisk arbejde*

  • Stoffer der skader forplantningsevnen eller fosteret, med risikosætningerne H360, H361 eller H362
  • Stoffer der er kræftfremkaldende, med risikosætningerne H350, H350i, eller H351
  • Stoffer der er skadende på den gravides helbred, med risikosætningerne H370, H371, H372, H373
  • Stoffer der er mutagene, med risikosætningerne H340 eller H341
  • Hormonforstyrrende stoffer
  • Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler hvor koncentrationen er højere end 1/10 af grænseværdien.
  • Hudoptagelige stoffer, med risikosætningerne H310, H311, H312 – eller mærket ”H” i Kemibrugs kemikaliebrugsanvisning.
  • Bekæmpelsesmidler
  • Tungmetaller
  • Anæstesigasser og kvælende gasser
  • Cytostatika
  • Ovennævnte stoffer vil være nævnt i Kemibrugs kemikaliebrugsanvisning afsnit A - kemibrug.dk

Stråling

  • Radioaktivitet (Ioniserende stråling) - dosis til det ufødte barn må ikke overstige 1 mSv
  • Elektromagnetiske felter (Ikke-ioniserende stråling)
  • Optisk stråling

Andet

  • Direkte kontakt til ultralyd
  • Natarbejde
  • Stress

*Der skal ligeledes foretages en vurdering dit arbejde, hvis du i løbet af det første år efter fødslen, arbejder med stoffer der, kan skade barnet via amningen.

For en mere udførlig information henvises der til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse, BEK nr. 559 med ændringer i BEK 627 bilag 2 eller At-vejledning A.1.8-8 om gravides og ammendes arbejdsmiljø.

Referencer:

Kontakt

Lise Brown Christiansen

Lise Brown Christiansen Arbejdsmiljøkonsulent Campus Service Mobil: 93511415

Opdateret 04 december 2025