Arbejde i kælder
Der skal i et arbejdsrum være en tilstrækkelig tilgang af dagslys og udsyn til terræn. Se vejledning A.1.11 "Arbejdsrum på faste arbejdssteder" pkt. 7 og 8. Kælderlokaler på DTU opfylder generelt ikke Arbejdstilsynets krav til dagslys og udsyn, og de kan derfor ikke anvendes som arbejdsrum.
Arbejdsrum i kælderen, kan dog indrettes uden dagslystilgang, hvor der foregår arbejde, der ikke tillader dagslys:
- Arbejdsrum, hvor der håndteres lysfølsomme produkter.
- Arbejdsfunktioner, hvor der kræves mørklægning af arbejdsrummet
Der er enkelte andre undtagelser, hvor der lempes for reglerne om dagslys:
- Arbejde i ingeniørgange eller teknikrum
- Depot-, lager- og arkivrum, hvor der kun finder indlægning og udtagning af varer sted
Dispensation
Hvis I har aktiviteter i kælderen, som ikke falder ind under ovenstående kategorier, kan I ansøge Arbejdstilsynet om dispensation til at arbejde i kælderen uden tilstrækkeligt dagslys. Det er dog meget svært at få dispensation.
Ansøgningen skal indeholde information om:
- Tidsperiode for dispensationen
- Hvorfor søger I. En forklaring på hvorfor I vil placere faciliteten i kælderen, samt redegøre for, at der ikke er mulighed for at etablere dagslystilgang til lokalet.
- Beskrivelse af lokalerne (størrelse, placering).
- Hvilken form for arbejde der skal udføres.
- Hvilket udstyr og kemi der skal anvendes.
- Hvilke supportfunktioner der skal anvendes.
- Planlægning af arbejdet (hvem skal arbejde der, antal timer, evt. rotation).
- Øvrige forhold vi skal kunne stå inde for - Arbejdsmiljøregler generelt, beredskab og bygningsinstallationer/Bygningsreglementet
Vejledninger
Kontakt
Lise Brown Christiansen Arbejdsmiljøkonsulent Campus Service Mobil: 93511415 lbrch@dtu.dk