Velkommen i Mødecenter 202
Mødecenter 202 rummer 13 mødelokaler heraf 10 i mødecenteret, 1 ved hovedindgangen til bygningen og 2 i biosfæren. Se inventaropstillinger over mødelokalerne i boksen til højre.
Mødelokalerne er indrettet med AV- og IT-udstyr samt mulighed for tilkobling af egen PC. Du kan låne en 'mødeugle' i reception 101 ved hybridmøder.
Book lokalet
Du booker lokaler via Outlook. I 'Room Finder' vælger du listen 'DTU Open Meeting Rooms' og herefter kan du se ledige lokaler.
Lad os hjælpe hinanden: Book et mødelokale til det antal personer I er.
Når du kommer og går
Du har som DTU ansat adgang til alle lokalerne samt kopirum 1045 i mødecenter 202 via dit medarbejderkort.
Får du eksternt besøg, kan du hente mødekortet i reception 101A evt. dagen før. Du afleverer mødekortet i samme reception eller i den sorte postkasse på landingsbanen, når du er færdig.
Mad og drikke
Du finder både kantine og tilhørende café i B202. Du er velkommen til at bestille mødeforplejning på DTU Kantinebestilling.
Skilte i DTU's ånd
Du finder en printer (LY202-1045-CO1) i det lille kopirum foran mødelokale 1009. DTU's Designguide har templates, så du kan lave flotte opslag til dit arrangement. Husk venligst, at du ikke må sætte opslag på døre og vægge.
Efterlad venligst lokalet så det er klar til dine kollegaer
Du finder en inventaropstilling i alle lokaler, så borde og stole nemt kan sættes på plads. Kantinen har brug for din hjælp, da de ikke har adgang til låste lokaler. Sørg for, at alt bliver stillet ud på serveringsvognen foran lokalet. Husk, at fjerne al affald så rengøringen også nemt kan komme til. Du risikerer at modtage en regning for mangelfuld oprydning.
Husk at slukke lyset, når du går.
360 graders virtuel rundtur
Her har du mulighed for at bevæge dig rundt på en virtuel rundtur i mødelokalerne.
Tryk først 'Afspil' på billedet og klik derefter igen nede til venstre. Du kan også bruge musen til at navigere.