Studiemiljøundersøgelser
Procedure for gennemførelse af og opfølgning på studiemiljøundersøgelser
Afdeling for Uddannelse og Studerende sikrer gennemførelsen af lovpligtige, periodiske studiemiljøundersøgelser blandt alle universitetets ordinære fuldtidsstuderende.
Undersøgelsernes formål er at tilvejebringe de aktuelle data om de studerendes opfattelse af hhv. fysiske, psykiske og æstetiske aspekter ved deres studiemiljø, som skal danne grundlag for den videre udvikling heraf.
Undersøgelsesresultaterne formidles i en samlet rapport, som publiceres på DTU’s hjemmeside og her på DTU Inside. Rapportens konklusioner formidles desuden direkte til institutdirektører, institutstudienævn og studieledere. Endvidere gøres data fra studiemiljøundersøgelsen tilgængeligt for uddannelsesledelse og administration i DTU’s I-StudieDatavarehus i en udgave, hvor der kan sorteres på uddannelsesretninger, hvilket bl.a. danner grundlag for studieledernes retningsspecifikke studiemiljøarbejde.
Undersøgelsesresultaterne danner desuden baggrund for udarbejdelsen af en direktionsgodkendt handlingsplan, som omfatter alle centralt forankrede indsatser for arbejdet med udviklingen af studiemiljøet på DTU, som ligeledes er tilgængelig både på DTU’s hjemmeside og her på DTU Inside.
På baggrund af undersøgelsesresultaterne udpeger dekanen for bacheloruddannelser og studiemiljø desuden – på baggrund af anbefalingerne i Studiemiljørapporten – et særligt organisationstværgående fokusområde i relation til de studerendes trivsel. Dette fokusområde skal, i perioden frem til resultatet af den næste studemiljøundersøgelse foreligger, i særlig grad adresseres i det institut- og uddannelsesretningsforankrede arbejde med udvikling af studiemiljøet.
Læs mere i:
- Delpolitik for studiemiljø
- Systematik for opfølgning på undersøgelser af studiemiljøet
- Ansvarsfordeling og snitflader i studiemiljøarbejdet på DTU