Konfliktmægling/mediation
Mediation (også kaldt konflikthåndtering) er en metode, der er velegnet til at løsne op for diverse konflikter og uoverensstemmelser.
Formål
Formålet er, at parterne får en større forståelse for egne handlinger og den andens bevæggrunde for at handle, som vedkommende gør. Derigennem bliver parterne i stand til at handle på en måde, der fjerner eller mindsker konflikten.
Form og indhold
De grundlæggende principper for mediation på DTU er:
- Mediation er altid frivillig for parterne
- Mediation foregår i fortrolighed
- Mediator er neutral og kommer ikke med forslag til løsning
- Mediator leder og styrer processen
Konflikter kan opstå i alle situationer, hvor mennesker er i kontakt med hinanden. Ansvaret for at initiere konflikthåndtering er en ledelsesopgave, men konflikter bør altid søges løst mellem de implicerede parter. Hvis en konflikt adresseres på næste ledelsesniveau, optrapper det konflikten og gør den sværere at løse. Derfor anbefaler Koncern HR altid at søge at løse konflikten på lavest mulige niveau.