Skriv godt

Undgå fag- og DTU-specifikke forkortelser, hvor de ikke er nødvendige. Den tid, du sparer ved at bruge forkortelser, tager du fra læseren, når han/hun skal tænke over, hvad din forkortelse står for.

Indimellem er det bedre at bruge en forkortelse end at skrive samme lange navn flere gange i en tekst. I så tilfælde skal du forklare, hvad forkortelsen betyder, første gang du bruger den.

Helt almindelige forkortelser som ”f.eks.”, ”bl.a.” og ”osv.” kan du selvfølgelig godt bruge.

Undgå fagudtryk, hvor de ikke er strengt nødvendige, og oversæt dem så vidt muligt til mere dagligdagssprog - det mindsker ikke tekstens troværdighed, men viser blot, at du kan sætte dig i læserens sted.

Er det vigtigt at få fagudtrykket med, kan det evt. skrives i en parentes efter det mere dagligdags udtryk. Anvender du fagudtryk, skal du forklare betydningen første gang, du bruger dem.

Relatér tal til lette og forståelige størrelser som ”halvdelen af”, ”x % af” osv. Er der mange tal, kan de evt. samles i en faktaboks.

Inddel teksten i afsnit med overskrifter. Brug korte overskrifter, der er sigende for indholdet i afsnittet. Det gør det lettere for læseren at orientere sig i teksten. Når du giver afsnittene overskrifter, er det samtidig en god kontrol af, om informationerne i teksten kommer i en logisk rækkefølge, og at der ikke er for mange informationer i et enkelt afsnit. Hvis der er det, er det som regel svært at finde på en overskrift til afsnittet.

Undgå lange sætninger med mange indskud.

Dvs. skriv i overensstemmelse med den retstavning og de retskrivningsregler, der er fastlagt af Dansk Sprognævn. Hvis der er mange fejl i teksten, kommer der ”støj på linjen”, og der er risiko for, at læseren lægger mere mærke til fejlene end til indholdet i teksten, og at han/hun får indtrykket af en inkompetent afsender. Læs derfor korrektur på dine tekster eller få en kollega til det. Læser du korrektur på dine egne tekster, kan det være en hjælp at læse dem bagfra, fordi du så læser teksten ude af den sammenhæng, du har skrevet den i. Kontroller ikke kun, om der er sproglige fejl, men også faktuelle fejl – er tal og navne korrekte?

Computerens stavekontrol og Retskrivningsorbogen og Politikens Håndbog i Nudansk er nyttige hjælpemidler.

Retskrivningsordbogen findes i en online-udgave på dsn.dk/retskrivning. På sproget.dk kan du fx få hjælp til, hvornår det hedder hhv. ”nogen” og ”nogle”, og hvornår det hedder hhv. ”ligge” og ”lægge”.

Et almindeligt skriveråd lyder, at man skal skrive konkret, men meget konkrete betegnelser kan være lige så svære at forstå som meget abstrakte betegnelser. Her er et eksempel på en abstraktionsstige, hvor de øverste begreber er de mest abstrakte, og de nederste de mest konkrete:

• Dyr
• Pattedyr
• Husdyr
• Kvæg
• Kødkvæg
• Charolais

”Dyr” er det mest abstrakte begreb. Det er et begreb alle kender, men samtidig er det ret upræcist, hvis det nu er kvæg, det handler om. ”Charolais” er det mest konkrete begreb, men selvom det meget præcist beskriver, hvilken type dyr der er tale om, vil mange ikke forstå det, fordi de ikke ved, at det er en bestemt race kødkvæg. Der er ikke nogen grund til at skrive ”dyr”, hvis der menes ”kvæg”, men selvom der menes ”Charolais”, kan det være en god idé i stedet at skrive ”kvæg” eller ”kødkvæg”. Balancér mellem konkret og abstrakt, og tilpas abstraktionsniveauet til målgruppen.

Beskriv i starten af teksten, hvem eller hvad der påvirkes hvordan? Fortæl, hvad betydningen er for fx erhvervsliv, studerende, miljøet eller trafikbelastningen. På den måde bliver læserens opmærksomhed straks vakt.

En tekst kan disponeres efter flere principper, men informationerne skal komme i en meningsfuld rækkefølge.

Nyhedsartikler er eksempler på tekster, der er ordnet efter vigtighed. Princippet kendes fra den klassiske nyhedstrekant: Det vigtigste kommer først og derefter baggrundsstof og detaljer. Dette princip egner sig godt til mange af de tekster, vi skriver her på DTU, fordi læserens opmærksomhed straks bliver vakt. Det kan virke mest logisk at bringe informationerne i kronologisk rækkefølge, men det resulterer ofte i, at læseren ikke når frem til det vigtige – og dermed når budskabet ikke frem.

Oplys, hvor der kan findes mere information

Når vi skriver om forskning, arrangementer eller andet, får vi tit henvendelser fra folk, der gerne vil vide mere om det, vi skriver om. Hvis vi skriver, hvor læseren kan blive klogere, sparer vi både os selv og vores læsere for noget tid.