Bestilling af flybilletter
Som DTU-medarbejder skal du altid bestille flybilletter gennem Carlson Wagonlit Travel (CWT) – DTU’s faste rejsepartner via en fællesstatslig aftale.
Hvis indenrigsrejser ikke udbydes af CWT, kan du undlade at bruge CWT til indenrigsrejserne samt de internationale flyrejser, der skal hænge sammen med indenrigsrejserne. f.eks. til Grønland.
Billetkategori og regler for opgradering
Som udgangspunkt skal du vælge den billigste tilgængelige kategori (Economy).
Du kan kun opgradere til en højere kategori – fx Business Class – hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
- Din rejsetid overstiger 6 timer (fra afgang til landing)
- Du skal levere en arbejdsindsats mindre end 12 timer efter landing.
Arbejdsindsats kan fx være mødeaktivitet, undervisning eller afholdelse af foredrag.
Deltagelse i konferencer, seminarer, udstillinger og lignende regnes ikke som arbejdsindsats.
DTU anbefaler som udgangspunkt en ekstra overnatning fremfor opgradering.
Ved særlige helbredsmæssige behov kan en højere billetkategori vælges, hvis det godkendes af institutdirektøren. Ved behov kan der kræves lægeerklæring.
Flyvning på First Class er aldrig tilladt!
Ved opgradering skal årsagen dokumenteres i DTU Fusion, når du afregner rejsen.
Hvis du er nødt til at købe en ny billet
Hvis der opstår en særlig situation, kan du selv købe en ny flybillet med dit DTU-kreditkort. Det kan fx være, hvis du er strandet under en mellemlanding, og dit næste fly bliver aflyst.
Husk; Der må ikke tegnes afbestillings- og sygeforsikring mv. jf. reglerne om selvforsikring.
OBS!
Rejseprofil og pasoplysninger
Din rejseprofil i CWT overføres automatisk fra DTU’s HR-system. Det er vigtigt, at navnet i HR-systemet stemmer 100% overens med navnet i dit pas – ellers kan du få problemer med din flybillet.