Solsikkeprogrammet på DTU

Solsikkeprogrammet er et internationalt initiativ, der har til formål at gøre usynlige handicap synlige gennem diskrete symboler som den grønne solsikkesnor.

Solsikken er en måde at gøre opmærksom på, at man kan have behov for ekstra hensyn, tid og tålmodighed i dagligdagen.

Som medlem af solsikkeprogrammet støtter DTU studerende og ansatte med usynlige handicap, som kan medføre forskellige udfordringer i hverdagen og som ikke nødvendigvis er synlige for kolleger.  Medlemskabet er én af de måder universitetet tager ansvar for at styrke lighed og inklusion i vores studie- og arbejdsmiljøer. 

På DTU forventer vi, at alle udviser tålmodighed og hensyn over for hinanden – uanset om man bærer et solsikkesymbol eller ej.

Desuden er det vigtigt at understrege, at ingen betragtes som en mindre dygtig medarbejder, fordi man har og gør opmærksom på et usynligt handicap. DTU’s ledere klædes på til at tage ansvar for at skabe de rammer for medarbejderne, der sikrer at alle har mulighed for at bidrage.

Solsikken er en invitation til forståelse – ikke en forpligtelse til at dele. Men symbolet kan være en anledning til at være nysgerrig på din kollegas udfordringer, og på, hvordan vi bedre kan tage hensyn til hinanden. Dialog fremmer forståelse.

Q&A om solsikken

Du kan få solsikkesnoren på alle DTU’s campusser: 

  • DTU Lyngby Campus: Receptionen i Bygning 101A
  • DTU Ballerup Campus: Studievejledningen (SIFO)
  • DTU Risø Campus: Receptionen i Bygning 118 (DTU Wind)
  • DTU Sisimiut Grønland: Kontakt arctic@dtu.dk
  • DTU Frederikshavn: Lokale B14 og B17
  • DTU Kalundborg: Receptionen i byg. 101A i Lyngby
  • DTU Mors: Receptionen/sekretæren
  • DTU Silkeborg: Receptionen/sekretæren
  • DTU Hirtshals: Sekretariatet
  • Forskningsskibet Dana: Sekretæren, Dana
  • Polyteknisk Forening: Social koordinator, PF

Hvis du bruger solsikkesnoren, viser du dine kolleger, at du har et usynligt handicap og at du kan have brug for særlige rammer, tålmodighed eller hjælp. 

Nogle bruger den kun en gang imellem fx til begivenheder med mange mennesker eller i andre situationer, hvor du kan opleve at du er udfordret. Det er helt ok – det er dig, der styrer hvornår og hvordan du bruger solsikken. 

  • Du bestemmer selv, om og hvad du vil dele
  • Du kan hjælpe din leder og kolleger ved at gøre opmærksom på dine behov, hvis det er relevant 
  • Bidrag til dialog og hav fokus på konkrete løsninger, der kan gøre dagligdagen lettere
  • Vis tålmodighed, respekt og fleksibilitet 
  • Undgå at drage konklusioner om personens evner
  • Vær åben for dialog – men pres ikke på for forklaringer
  • Tilbyd hjælp på en enkel måde, fx:
    “Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre.”
Nej – men man bør være opmærksom og åben. Solsikken er en invitation til forståelse, ikke en forpligtelse til at handle på en bestemt måde. Tålmodighed og respekt er altid relevant. 
  • Vær opmærksom på individuelle behov
  • Giv plads til fleksibilitet i arbejdsdagen
  • Skab en kultur, hvor det er trygt at tale om udfordringer

Det vigtigste er ikke at kende diagnosen, men at møde personen med forståelse. Tålmodighed og respekt er altid relevant.

Spørg, hvis det føles naturligt. Du kan fx sige: “Sig endelig til, hvis der er noget, vi kan gøre for at støtte dig i hverdagen.” Respektér, hvis personen ikke ønsker at dele detaljer.

Så vær venlig, fleksibel og respektfuld. Det er ofte det vigtigste.

  • Undgå at drage konklusioner om personens evner
  • Undgå at stille krævende eller private spørgsmål
  • Undgå at ignorere signalet helt
 
Her kan du blive klogere på, hvad både Solsikken og et usynligt handicap er.

Hvis du er leder, kan du spørge ind til om personen ønsker at tale om, hvordan du bedst støtter op om personen i hverdagen. Respektér hvis personen ikke ønsker at dele detaljer. 

  • Undgå at drage konklusioner om personens evner
  • Undgå at stille krævende eller private spørgsmål
  • Undgå at ignorere signalet helt
  • Vær kontinuerlig nysgerrig 
  • Spørg ind til om der er særlige hensyn i arbejdet eller på arbejdspladsen, der kan være gavnligt for medarbejderen.
    • Det er naturligvis ikke sikkert, at det ønskede hensyn kan tages 100% i det format der foreslås - men brug det som en anledning til en samtale om hvad der kan lade sig gøre for at imødekomme eventuelle særlige behov.
 

Du kan henvise til én af DTU’s 13 formelle kontaktmuligheder. Kontaktmulighederne er ikke kun relevante til krænkende adfærd, men også til andre problematikker. 

Find kontaktmulighederne her

Små justeringer kan gøre en stor forskel for at rumme alle: 

  • Vær tydelig i struktur og forventninger
  • Giv mulighed for fleksibilitet, hvor det er muligt
  • Vær åben for dialog om individuelle behov

Hvis en studerende henvender sig:

  • Lyt uden at dømme
  • Undgå at drage konklusioner om personens evner
  • Spørg ind til konkrete behov
  • Aftal realistiske løsninger - og ellers forventningsafstem.

Nej, almindelig respektfuld interaktion er fint. Men vær villig til at lytte og tilpasse inden for realistiske rammer.

Hvis en studerende henvender sig:

  • Undgå at drage konklusioner om personens evner
  • Lyt uden at dømme
  • Spørg ind til konkrete behov
  • Aftal realistiske løsninger
Opdateret 18 juni 2026