10 februar 2026 12:50

DTU Meddelelser

Vi fejrer UDTU Capstone Poster Event!

Tillykke – og sikke en dag i undervisningens tegn!

Endnu en cohort har nu gennemført Adjunktpædagogikum på DTU (UDTU) 🎓

Den 30. januar 2026 afholdt DTU Learning Lab et Poster Event hvor UDTU deltagerne præsenterede deres redesignede undervisningsforløb. Eventet markerede afslutningen på UDTU – DTU’s adjunktpædagogikum, et engagerende og praksisnært forløb om undervisning og læring i videregående uddannelser.

På UDTU arbejder deltagerne med deres egen undervisning og ender med at (re)designe et kursus, de selv underviser i. Resultatet er undervisningsudvikling, der kan mærkes direkte i praksis.

Eventet samlede kolleger fra hele universitetet og gav anledning til inspirerende dialog og videndeling på tværs af fag, institutter og undervisningstraditioner.

Poster Eventet er et eksempel på de åbne lærings- og formidlingsrum, vi skaber i Learning Lab – og en mulighed for at få indblik i det pædagogiske udviklingsarbejde, der foregår på DTU lige nu. Besøgende fik konkrete eksempler på, hvordan undervisning kan gentænkes og styrkes gennem afprøvning, refleksion og praksisnære greb.

🙏 Et stort tak til alle deltagere, præsentanter og gæster for at bidrage til en meningsfuld og inspirerende dag – og et kæmpe tillykke til alle, der nu har gennemført deres Capstone Projects og UDTU forløb!