13 august 2026 11:50

DTU Meddelelser

DTU’s Campus Service certificeret i energiledelse: Vær med til at spare energi

Campus Service (CAS) har nu et ISO-certificeret energiledelsessystem som én af de få driftsorganisationer på et universitet.

Siden 2024 har CAS arbejdet målrettet med at kortlægge energiforbruget på tværs af Lyngby, Ballerup og Risø, sætte mål og styrke indsatsen for at reducere universitetets energiforbrug.

I 2026 blev Campus Services energiledelsessystem ISO 50001-certificeret. For at fastholde certificeringen, skal Campus Service indfri sine mål og sikre løbende energibesparelser.

Spar energi i hverdagen

En stor del af energiforbruget skabes i hverdagen – i laboratorier, kontorer og undervisningslokaler. Når vi er så mange, der bruger DTU’s faciliteter, kan summen af vores handlinger have en mærkbar effekt på energiforbruget. Så brug dit udstyr med omtanke, og vær opmærksom på dit energiforbrug. På den måde er du med til at bidrage til DTU’s indsats for kontinuerlige energibesparelser.

Læs mere om…

Campus Services arbejde med energiledelse

Hvordan du kan spare energi

Kontakt