Ergonomi showroom
Book en tid til showroomet, hvor du kan prøve udvalgte arbejdsstole og udstyr, der understøtter gode ergonomiske forhold. Du kan også se to arbejdsborde på henholdsvis 160 cm. og 180 cm. med udstyr i håb om, at der ikke købes for små arbejdsborde.
Vigtig information
- mødestedet er ved trappen foran biblioteket i bygning 101, med mindre andet er aftalt
- book en tid til showroomet og se ledige tider via dette link
- der er afsat ½ time. Du er velkommen til at tage en kollega med, men hvis I bliver flere, skal der bookes to sammenhængende tider
- måske kan jeg guide dig til en bedre arbejdsstol, hvis jeg ved, hvilken stol du sidder på lige nu. Tag gerne et billede med af stolen
- efter besøget sender jeg en mail med DTU Fusion- varenummer, leverandør og pris
- købet i DTU Fusion og selve udgiften ligger hos den enkelte universitetsenhed
Hvis du kommer fra et andet campus og ikke kan finde en tid i showroomet, der passer med dit besøg på Lyngby Campus, så kontakt Ann-Rose for en aftale (arbot@dtu.dk).
Om showroomet
Udvalget i showroomet er begrænset i forhold til, hvad du kan købe via DTU Fusion. De udvalgte varer er testet i forhold til funktion, kvalitet, pris og bæredygtighed.
I showroomet kan du se
- arbejdsstole til kontor og laboratorie
- variationsstole til kontor og laboratorie
- it-ergonomiske pegeredskaber
- et udvalg af anbefalede ergonomiske hjælperedskaber
- en opstilling af to arbejdsborde med forskellige bredder og med fuldt udstyr
Kontakt
Ann-Rose Bøttcher Motion- og sundhedskoordinator Campus Service Mobil: 40604928 arbot@dtu.dk