Kontor-ergonomi

Arbejde ved computeren er ofte stillesiddende og fastlåst, og man bruger kun en lille del af kroppen. Mange kan få problemer i skuldre, nakke, arme og hænder, som kan føre til hovedpine, dårlig ryg og musearm. Stress og konflikter på arbejdspladsen kan forværre problemerne, og det samme gælder støj, dårligt indeklima og forkert arbejdslys.

Mulig årsag til problemerne

Dårlig ryg, hovedpine og musearm kan skyldes, at:

  • du sidder foran computeren i for lang tid ad gangen
  • du bruger dårlige arbejdsstillinger og/eller har forkert indstilling af bord og stol. Google indstillingsvejledning til stolen eller send en mail til Ann-Rose (arbot@dtu.dk) med navn og model på stolen
  • du har for dårligt arbejdslys, eller skærmen er placeret for højt 
  • du bruger tastatur og mus ensidigt eller har dem placeret forkert på bordet
  • dit udstyr passer ikke til arbejdsopgaven - fx kan bordet være for smalt eller for kort

Variation i arbejdet

Selv den bedste kontorstol er ikke god nok til din krop, hvis du sidder på den otte timer om dagen. Derfor skal din arbejdsdag være varieret og indeholde pauser fra skærmarbejdet.

På kontoret skal du være særlig opmærksom på:

  • stolen
  • bordet
  • musen
  • underarmsstøtte
  • tastatur
  • skærmen
  • benplads
  • afstande
  • lys

Har du brug for hjælp?

Har du behov for ergonomisk vejledning omkring din kontor-arbejdsplads, skal du kontakte den lokale ergonomiambassadør for kontor. Oversigt over disse, kan du finde nedenfor. 

Kontakt

Ann-Rose Bøttcher

Ann-Rose Bøttcher Motion- og sundhedskoordinator Campus Service Mobil: 40604928

Opdateret 24 november 2025