Kemisk risikovurdering

Ved arbejde med farlige stoffer og materialer skal der i arbejdspladsvurderingen (APV = overordnet vurdering af arbejdet på Instituttet) indgå en skriftlig vurdering af risikoen (BEK 381 2023). På DTU udarbejder vi en kemisk risikovurdering. Formålet med en kemisk risikovurdering er bl.a., at medarbejdere/ den studerende / gæster skal kende til de farer, der er forbundet med brugen af stoffet eller materialet, og især kende til foranstaltningerne imod disse farer. Det er således arbejdsgiveren / lederen / kursuslederens ansvar, at der foreligger en kemisk risikovurdering, som medarbejderen/ den studerende eller gæsten er instrueret i, inden arbejdet udføres.

For at udforme en kemisk risikovurdering, er det nødvendigt at indhente oplysninger om selve stofferne, der indgår i forsøget/ arbejdet/ arbejdsprocessen. Alle stoffer og materialer, der anvendes på DTU, er registreret i Kemibrug.dk. Kemibrug udarbejder kemikalie brugsanvisninger på baggrund af leverandørens sikkerhedsdatablade samt litteraturstudier, og brugsanvisningerne lever derfor op til national lovgivning. I Kemibrug brugsanvisningen kan du finde de oplysninger, du skal bruge for at udarbejde den kemiske risikovurdering.

Hvad skal en Kemisk risikovurdering indeholde?

I faktaboksen til højre er anvist en skabelon, der kan anvendes til udarbejdelse af den kemiske risikovurdering. Skemaet skal betragtes som et tilbud, og kan anvendes ved såvel forsknings- som undervisningsaktiviteter. Indholdet i skemaet er nøje afstemt med bekendtgørelsens krav om den instruktion, der skal gives, før arbejdet udføres. Udelades noget i skemaet, skal man derfor sikre sig, at der er tale om irrelevante oplysninger – eller overveje, hvor oplysningerne ellers fremgår.

Hvornår skal der udarbejdes en Kemisk-risikovurdering på DTU?

Der skal udarbejdes en kemisk risikovurdering, når stoffer og materialer eller blandinger heraf, som under brugen, håndteringen eller processen, kan udgøre en særlig risiko pga. deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber.
F.eks. når der arbejdes:

• Under højt tryk (P x V>2 Liter bar) f.eks. 1 Liter med 1 bar overtryk eller 100 ml med 10 bar overtryk
• Ved temperaturer over kogepunktet
• Med uforligelige eller reaktive blandinger
• Med blandinger, der kan udvikle farlige biprodukter
• Med meget giftige gasser / dampe / aerosoler
• Med carcinogene eller mutagene stoffer eller nanopartikler
• Opstillinger/processer/udstyr, som under brugen, håndteringen eller processen kan udgøre en særlig risiko.
• Uerfarne medarbejdere og studerende

Hvornår skal der ikke udarbejdes en Kemisk-risikovurdering på DTU?

• Når der arbejdes med ufarlige stoffer eller processer (f.eks. ”ikke mærkede” og ”ikke reaktive” stoffer)
• Når Kemibrug, evt. sammen med lokale noter, indeholder den fornødne og påkrævede information for enkeltstofferne og enkeltprocesserne.
• Når der er udarbejdet en kemisk risikovurdering på ensartede udstyr / processer, med ensartede stoffer / blandinger med ensartede risici
• Når der arbejdes i så små mængder, at risici anses for ”ikke tilstede”.

En selvstændig substitutionsredegørelse skal dog, uanset ovenstående, foreligge for kræftfremkaldende stoffer, mutagene stoffer eller for nanopartikler.

Hvor skal den Kemiske risikovurdering registreres?

Der er et krav om registrering og dokumentation af almindelige kemiske risikovurderinger, men ikke et krav om godkendelse. Det anbefales derfor, at den fastholdes i Kemibrug, eller på Instituttets eget drev, eller ved en log-fil / note i Instituttets arbejdspladsvurdering (APV), eller ved et punkt i et referat fra et møde i arbejdsmiljøorganisationen.

Undtagelse:

• Hvis templaten anvendes som ATEX-APV, skal den godkendes af AMU. Læs mere - gå til Vejledning i ATEX-APV
• Hvis templaten anvendes som substitutionsredegørelse for kræftfremkaldende stoffer, mutagene stoffer eller nanopartikler, skal AMU inddrages i vurderingen af, om der kan foretages substitution. Læs mere