Sprit ethanol

Bevilling fra SKAT vedr. indkøb og brug af afgiftsfritaget og denatureret sprit:

For at blive fritaget for afgifter hos SKAT, skal der ansøges om bevilling til forbrug af sprit på blanket (22.011), der bl.a. skal indeholde oplysning om:

  • Det formål, som spritten skal bruges til
  • Hvilken sprittype der ønskes brugt
  • Det anslåede årlige forbrug

Hvis der ikke kan bruges en standarddenatureret sprittype, skal det oplyses, hvilke denatureringsmidler der kan bruges og i hvilke mængder.

Hvis der ikke kan bruges denatureret sprit til formålet, skal ansøgningen indeholde en nærmere begrundelse for dette.

Blanketten sendes til Skat.dk (log ind med virksomheds-NemID) NemID - DTU Medarbejdersignatur - DTU Inside og sendes via linket "kontakt skat".

Bevillingen sendes herefter til jeres leverandører, så de må udlevere sprit til jer. Bevillingen gælder, til I har ændringer i forbruget.  

Opbevaring:

For at undgå misbrug skal afgiftsfritaget sprit/spiritus - udenatureret eller ufuldstændig denatureret - opbevares under lås og slå. 

Logbog:

Der skal føres spritregnskab via en logbog på blanket (22.052), som altid skal opbevares på instituttet /afdelingen, hvor spritten opbevares eller forbruges, og på forlangende forevises for - eller udlånes til Told og  Skat.

Logbogen skal indeholde: Indkøbsmængde, leverandør, beholdning og opdateres dagligt. Hvert kvartal sikres det, at beholdningen stemmer, og dette underskrives af bemyndiget person på Instituttet.

Det opfordres til, at Instituttet har en logbog for hver styrke af sprit (feks 95% og 98%), da det således er lettere at udarbejde årsopgørelsen.

Logbogen udskrives årligt, og underskrives af Institutdirektøren eller en af denne dertil bemyndiget person. Beholdningen af sprit overføres til en ny logbog. Logbogen skal opbevares på Instituttet i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.

Årsopgørelse:

Årligt skal der udarbejdes en opgørelse for forbruget af sprit på blanket (22.038). Denne udskrives og underskrives af Institutdirektøren eller en af denne dertil bemyndiget person.

Kontakt

Lise Brown Christiansen

Lise Brown Christiansen Arbejdsmiljøkonsulent Campus Service Mobil: 93511415

Opdateret 22 januar 2026