Løbesti i ”DTU-skoven”
DTU er omkranset af en fem kilometer lang løbesti i ”skoven” rundt om Campus i Lyngby.
Løbestien starter sydøst for sportshallen ved 101-bygningen. Herefter snor den sig igennem de naturskønne skovområder i kanten af campus. Stien er tænkt som en natursti, har et blødt jordunderlag og er markeret ved passage af veje og andre steder, hvor dens forløb ikke er helt indlysende. Du kan læse mere om etableringen af stien i indlægget i CAS på Tværs april 2012 - se faktaboksen til højre.
Stien er et tilbud til både ansatte, studerende og lokalbefolkningen til gå- eller løbeture, stavgang eller til ”Walk & Talk”. Der er kilometersten og bænke langs ruten. En barnevogn kan også komme rundt på turen.
Download et luftfoto af ruten i PDF-format
Løb og gang
Brug stien til en rask gå- eller løbetur på Campus i grønne omgivelser. Stien danner hvert forår rammen om DTU stafetten for ansatte og studerende.
Walk & Talk
Kombinér et møde eller en kollegasnak med aktivitet – få frisk luft, motion og energi til resten af dagen. Læs mere om W&T ruter her.
Udendørs motions-ø, Lyngby Campus
I 2010 blev der etableret et udendørs motionsområde "motions-ø" i forbindelse med løbestien. Motionsøen er placeret ved Demantsalen og er et tilbud til både ansatte og studerende, om en anderledes og mere social form for træning og motion i det fri.
Kontakt
Leif Leon Warner Arbejdsmiljømedarbejder Campus Service Mobil: 93511416 llwa@dtu.dk