Snedrydning
Når det kolde vejr indtræffer, henstiller Campus Service til forsigtig færdsel på DTU's udearealer. Sne og is kan gøre campus til en glat fornøjelse, uanset om man er til fods, på cykel eller i bil.
Om vinteren arbejder snerydningsholdet fra Campus Service til tider i døgndrift for at holde udearealerne ryddet for sne. Formålet er at sikre, at færdslen på campus forløber så sikkert og gnidningsfrit som muligt.
Læs mere om snerydningsarbejdet nedenfor:
- Den generelle snerydningspligt gælder fra 07.00 til 22.00 på hverdage og fra 08.00 til 22.00 om søndagen. I dette tidsrum skal der være påbegyndt en snerydning.
- Er der påbegyndt snerydning på DTU, men endnu ikke ryddet alle steder, betegnes det som en samlet snerydning, hvilke medfører, at man skal færdes med forsigtighed ved glatføre og sneglatte veje.
- Vagten tilkalder Campus Service, hvis der er glat føre eller sne, der skal behandles.
- Det er vejret, der afgør, hvornår der kan kaldes ud til behandling af opgaven.
- De mange forskellige typer belægninger på Lyngby Campus bliver behandlet med forskellige typer af midler til vinterbekæmpelse. På fliserne bruges der kun grus, da fliserne ikke tåler salt. Ved og omkring indgangene til bygningerne bruges der andre tømidler, som ikke angriber beton og linoleum. De virker samtidig ned til ca. 10 graders kulde, hvilket er mere, end almindelig salt kan klare. På asfaltveje bruges der salt og grus, men her opstår der problemer med saltet ved minus 7-8 grader, hvor det ophører med at virke. Vinterbekæmpelsen virker bedst, når der er masser af trafik, der kan arbejde/ hjælpe med at fjerne snelag og isslag.
Kontakt Campus Service Park og Vej
Tom Nordbo Andreassen Sektionsleder Campus Service Mobil: 93511458 tonoa@dtu.dk
Kontakt vedr. snerydning Ballerup Opret en henvendelse i DTU Serviceportal
Kontakt vedr. snerydning Lyngby Opret en henvendelse i DTU Serviceportal
Kontakt vedr. snerydning Risø Opret en henvendelse i DTU Serviceportal
Vinter på DTU
Vidste du, at der ofte er folk, som arbejder på at klargøre Campus, mens du sover?
I vinterperioden møder folk fra Campus Service Park og Vej ofte kl. 2 om natten for at snerydde eller glatførebekæmpe, så alt er klar til, når de studerende og ansatte møder ind.