HR Transformation

I HR Transformation (HRT) sætter vi rammen for og faciliterer udviklingen af strategiske indsatser inden for talentudvikling, ledelse og arbejdsmiljø. Vores arbejde understøtter DTU’s strategi 2026–2030 og bidrager til et sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives og kan udfolde deres fulde potentiale.

Diversitet, lighed og inklusion samt data og digitalisering er grundlæggende elementer i vores arbejde. De former vores processer og indsatser inden for talentudvikling, ledelse og arbejdsmiljø.

På DTU er talent mangfoldigt. Det findes i mange typer roller og jobs og på forskellige karrieretrin. Karriereveje på DTU skal give plads til både faglig og personlig udvikling i alle typer roller gennem hele arbejdslivet.

DTU uddanner talenter til både akademia og industri gennem ph.d.-uddannelsen. Vi arbejder for, at vores unge talenter på ph.d.- og masteruddannelserne dimitterer fra DTU med stærke kompetencer, der gør dem klar til både at arbejde som ingeniører og til at lede i organisationer.

For at udvikle talent har vi fokus på:

  • Tiltrækning af de rette talenter
  • Ph.d.-uddannelse
  • Tenure Track
  • Karriereveje og kompetenceudvikling for både VIP- og TAP-medarbejdere

Ledelse på DTU findes i mange former og udføres i mange forskellige roller – ikke kun i formelle lederstillinger. Nye læringsformer og -platforme giver flere mulighed for at få adgang til udvikling inden for ledelse.

På DTU foregår ledelsesudvikling i fællesskab med andre, der arbejder med de samme ledelsestemaer. Ledelsesudviklingen er nytænkende og inddrager nye ledelsesperspektiver og -begreber.

Inden for ledelse arbejder vi med:

  • DTU’s ledelsesgrundlag
  • Ledelsesfeedback
  • Lederuddannelse
  • Forskellige lederroller
  • Lederfora

På DTU arbejder vi for et sundt, trygt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle kan trives. For os handler et godt arbejdsmiljø om balance gennem hele arbejdslivet. Det gælder både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø – og for alle, der færdes i vores fysiske og digitale rum.

Koncern HR samarbejder på tværs af organisationen og samler relevante aktører om fælles arbejdsmiljøindsatser. Vi arbejder forebyggende og dialogbaseret med fokus på:

  • APV og trivselsdialoger
  • Et trygt og sundt psykisk arbejdsmiljø
  • Forebyggelse af krænkende adfærd og sexisme
  • Forebyggelse af stress
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Personalepolitikker
  • DTU’s arbejdsmiljøorganisation
HRT sikrer, at Koncern HR har velfungerende IT løsninger, der understøtter organisationens behov. Vi arbejder løbende med at udvikle og forbedre HR’s digitale processer og sikre en høj kvalitet i brugeroplevelsen. Digitalisering og AI er en naturlig del af vores arbejde og indgår i løsningen af opgaver og processer.

Vi ser diversitet (mangfoldighed) som en styrke. De bedste løsninger opstår, når forskellige perspektiver mødes i et inkluderende fællesskab, hvor det er trygt og let at stille nysgerrige spørgsmål.

Diversitet, lighed og inklusion er en integreret del af DTU. Vi arbejder løbende med at forankre disse principper i vores kultur, processer, systemer og strukturer, så de præger måden, vi løser opgaver på, leder og samarbejder.

Supportsag til HR

Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal

Generelle spørgsmål til HR

Generelle spørgsmål til HR Ring til os mandag til fredag kl. 9.00-12.00 Telefon: 45255050

Opdateret 29 april 2026