Direktionen og materiale til direktionsmøder

DTU’s direktion har 7 medlemmer og holder møde hver onsdag. Sekretariatet i APR samler og udsender mødematerialet til direktionen. På denne side kan du læse mere om materiale til direktionsmøderne.  

Formelle krav til materiale, der skal på et direktionsmøde

  • Materialet skal være set og godkendt af et direktionsmedlem.
  • Skabelonen ”Direktionsnotat” skal altid bruges.
  • Hvis der søges om økonomisk intern bevilling skal det økonomiske bilag udfyldes.
  • Materialet skal sendes elektronisk til direktionsmateriale@dtu.dk med Sisse Marie Sjøgren Nielsen og Mathilde Højring i Cc.
  • Dokumenterne skal sendes i enten Word eller pdf- format. Vi modtager ikke Excel-filer.
  • Forklæde og bilag(ene) fremsendes som separate filer og bilag skal være nummereret, som angivet i forklædet.

Direktionsnotatet (også kaldet forklædet) giver et kort overblik over sagen.
 
DTU’s direktions læser ofte mere end 100 sider til hvert møde. Et godt forklæde skal derfor opsummere sagen kort og præcist mhp., at direktionen kan drøfte og evt. træffe beslutning på et kvalificeret grundlag. Det er en stor hjælp for direktionen, at indstillingen er entydig, så der ikke er tvivl, hvad direktionen bedes forholde sig til.  
 
Tænk gerne i ”DTU-vinklen” og fremhæv, hvilke konsekvenser sagen har for universitetet.

Et direktionsnotat skal indeholde:

  • En kort indstilling til, hvad direktionen skal tage stilling til samt de økonomiske konsekvenser (orientering, diskussion eller beslutning). 
  • En kort sagsfremstilling, der opsummerer sagens baggrund og hovedfakta (max 1/2 side). Grafer, tabeller og lign. vedlægges som bilag. Hvis sagen omhandler en større rapport, evaluering el. lign, skal de væsentligste hovedkonklusioner fremgå kort i sagsfremstillingen.
  • Eventuelle supplerende bemærkninger, kan indeholde afdelingens vurdering af sagen ud fra korte ”for og imod”- argumenter eller redegøre for den videre proces i sagen.
  • Bilag vedlægges, hvis det er relevant for sagen (skal begrænses til det mest nødvendige).
  • Sagens økonomiske konsekvenser, hvor det fremgår, hvordan eventuelle udgifter i sagen forventes finansieret (afholder afdelingen fx selv udgifterne? beder afdelingen direktionen om en ekstra bevilling?).

deadline

Deadline for fremsendelse af sagsfremstillinger til direktionsmøderne er fredag senest kl. 12.00 ugen før sagen ønskes behandlet på et direktionsmøde.

Kontakt

Sisse Marie Sjøgren Nielsen

Sisse Marie Sjøgren Nielsen Fuldmægtig Afdeling for Policy og Relationer Mobil: 52115141

Mathilde Højring

Mathilde Højring Fuldmægtig Afdeling for Policy og Relationer Mobil: 22270561

Opdateret 30 oktober 2026